Diabetes og osteoporose

Vikram Vinod Shanbhogue | Mar 2020 | Diabetesskolen | Almen praksis | Apoteket |

Vikram Vinod Shanbhogue
reservelæge,
Endokrinologisk Afd. M.,
Odense Universitetshospital

Pernille Hermann
overlæge,
Endokrinologisk Afd. M.,
Odense Universitetshospital

Osteoporose er den almindeligste knoglesygdom. Den rammer især kvinder, hvor globalt 200 mio. er ramt. Hvert tredje sekund sker der et osteoporotisk brud, og det tal kan stige. Patienter med type 2-diabetes og mikrovaskulære komplikationer har, alt andet lige, øget risiko for knoglebrud, sammenlignet med personer uden disse sygdomme. Ekstra opmærksomhed på patienter med diabetes eller mikrovaskulære komplikationer, der får knoglebrud, er derfor vigtig, og der bør være strategier til at forbygge knoglebrud, specielt ved fald. Osteoporose er den hyppigst forekommende knoglesygdom, og rammer især kvinder. Det anslås, at 200 mio. kvinder verden over er ramt. Sygdommen resulterer i mere end 8,9 mio. frakturer årligt, svarende til at der opstår et osteoporotisk brud hvert tredje sekund.1 Med den forbedrede sundhedstilstand og den dramatiske stigning i forventet levetid forventes disse tal at stige yderligere. Beregninger tyder således på, at forekomsten af brud i de næste tre årtier vil stige med 310% og 240% hos henholdsvis mænd og kvinder.2 Diabetes er ligesom osteoporose en pandemi, hvor antallet af voksne med diabetes er mere end fordoblet i løbet af det seneste årti.3 Sendiabetiske vaskulære komplikationer tegner sig for 40-60% af sundhedsomkostningerne i forbindelse med diabetes,4 men også øget brudrisiko bidrager til sygeligheden, idet type 2-diabetes er forbundet med op til 1,7 gange øget brudrisiko sammenlignet med ikke-diabetespatienter.5 Årsager til øget brudrisiko hos diabetespatienter De underliggende patofysiologiske mekanismer, ansvarlige for knogleskørhed ved diabetes, er indtil videre uafklarede. Det er sandsynligt, at flere faktorer, blandt andet hyperinsulinæmi, intermitterende eller kronisk hyperglykæmi, glycosylering af forskellige knogleproteiner og dannelse af ”advanced glycation end -products (AGEs)”, fedme, brug af antidiabetiske lægemidler, faldtendens og comorbiditet, for eksempel nedsat nyrefunktion, bidrager til den diabetiske knoglesygdom. Flere studier tyder dog på, at der også er en direkte sammenhæng mellem diabetisk mikrovaskulær sygdom og diabetisk knoglesygdom. Hvorvidt den øgede brudrisiko er en comorbiditet eller...