Ekstrapancreatiske effekter af GLP-1-receptoragonisme

Filip Krag Knop | Mar 2020 | Almen praksis | Apoteket | Diabetes | Diabetesskolen | Sygeplejersken |

Filip Krag Knop
professor, overlæge, ph.d.,
Center for Klinisk Metabolismeforskning,
Gentofte Hospital, Københavns Universitet, Hellerup,
Institut for Klinisk Medicin,
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet, København,
Steno Diabetes Center Copenhagen, Gentofte

GLP-1 er et tarmhormon, hvis stimulerende effekt på insulin-sekretionen og hæmmende effekt på glukagon-sekretionen passer med karakteristika ved type 2-diabetes. GLP-1-receptorer findes blandt andet i centralnervesystemet, mave-tarm-kanalen, nyrerne samt i visse blodkar og i sinusknuden i hjertet. Derfor resulterer behandling med GLP-1-receptor agonister i nogle kliniske effekter såsom for eksempel vægttab og reducering af systolisk blodtryk. Tarmhormonet glucagon-like peptide 1 (GLP-1) er, på grund af dets betydningsfulde roller i reguleringen af henholdsvis postprandiale plasmaglukosekoncentrationer samt appetit og fødeindtag, blevet en vigtig del af fysiologipensummet på medicinstudiet. GLP-1’s stimulerende effekt på sekretionen af det glukosedeponerende pancreashormon insulin og dets hæmmende effekt på sekretionen af det glukosemobiliserende pancreashormon glukagon passer som fod i hose med nogle af de væsentligste patofysiologiske karakteristika ved type 2-diabetes: mangelfuld insulinsekretion og for høje plasmaglukagonkoncentrationer. På denne baggrund er der udviklet en række GLP-1-receptor agonister til behandling af hyperglykæmi hos patienter med type 2-diabetes. Det har vist sig, at effekterne af GLP-1 på insulin- og glukagonsekretionen fra pancreas er glukoseafhængige og således kun udspilles ved plasmaglukosekoncentrationer over 4-5 mmol/l. Af denne årsag er blodsukkersænkende behandling med GLP-1-receptor agonister - selv ved overdosering - stort set ikke forbundet med risiko for hypoglykæmi. Udover GLP-1-receptorer i de langerhanske øer i pancreas findes der GLP-1-receptorer i en lang række andre væv, hvilket er foreneligt med multiple ekstrapancreatiske effekter af GLP-1. Gennem de seneste år er der rapporteret positive resultater fra flere store kardiovaskulære outcome-studier, der har undersøgt den kardiovaskulære sikkerhed af GLP-1-receptor agonister til behandling af type 2-diabetes. De præcise mekanismer bag disse positive resultater er endnu ikke helt klare, men formentlig spiller ekstrapancreatiske effekter af GLP-1 ikke uvæsentlige roller. I det følgende vil ekstrapancreatiske effekter af GLP-1 og mulige sammenhænge mellem disse og de kliniske effekter af GLP-1-receptoragonistbehandling hos patienter med type 2-diabetes blive gennemgået. Ekstrapancreatiske effekter af GLP-1...