Lange ikke-kodende RNA’er – nye spillere i patogenesen til inflammatorisk tarmsygdom?

Flemming Pociot | Mar 2020 | Gastroenterologi |

Flemming Pociot
professor, dr.med.,
Klinisk Forskning,
Steno Diabetes Center Copenhagen,
Institut for Klinisk Medicin,
Københavns Universitet

Hvordan inflammatorisk tarmsygdom (IBD) opstår er ikke helt fastslået, men både genetik, immunologi og miljøfaktorer (herunder livstilsfaktorer) spiller ind. Man har identificeret over 200 regioner i genomet, der associerer med risikoen for at udvikle IBD. De såkaldte lange RNA-molekyler (lncRNAs) har vist sig at spille en central rolle i reguleringen af gen-ekspressionen, men flere studier er nødvendige for at fastslå betydningen af lncRNAs i normale fysiologiske processer og sygdom. lncRNAs største force ligger i, at de er biomarkører for IBD – både ved diagnosticering, måling af progression samt ved behandlingsrespons, og de kan allerede nu bidrage til bedre behandling af IBD. Ætiologien ved inflammatorisk tarmsygdom (inflammatory bowel disease; IBD) er ikke kortlagt i detaljer. Det står dog klart, at der er tale om en kompleks interaktion mellem genetik, immunologisk dysregulation og miljømæssige faktorer - herunder livstilsfaktorer. Genetiske analyser, nemlig de såkaldte genome-wide association studier (GWAS), har identificeret over 200 regioner i genomet, der associerer med risikoen for at udvikle IBD.1-3 Langt de fleste af disse genetiske risikovarianter er fælles for de to hoved-fænotyper af IBD, morbus Crohn og colitis ulcerosa. På trods af, at risikoen for at udvikle IBD hos førstegrads-slægtninge til IBD-patienter er otte - ti gange højere end for den generelle baggrundsbefolkning, kan GWAS-data dog kun forklare ca. 20% af heritabiliteten ved IBD.2 Den manglende forklaring på størstedelen af heritabiliteten kan skyldes, at metoderne til estimering af denne ikke tager højde for gen-gen interaktion, gen-miljø interaktion, samt at GWAS normalt kun detekterer hyppige genetiske varianter (>5%) og ikke kan vurdere en eventuel epigenetisk effekt. Ikke-kodende RNA - hvad er det? Ny teknologi og specielt nye high-throughput sekventeringsteknologier har revolutioneret vores forståelse af geners funktion og regulering.4,5 Omkring 98% af alle vores genom-koder ikke for proteiner, men transskriberes til RNA-molekyler, der derfor kaldes ikke-kodende (non-coding) RNA’er (ncRNAs). ncRNAs har vist...