Funktionel-strukturel vurdering af synsbanerne hos patienter med opticus neuritis

Mathias Falck Schmidt | Apr 2020 | Neurologi | Multipel Sklerose |

Mathias Falck Schmidt
læge, klinisk assistent,
Klinik for Synsnervebetændelse,
Dansk Multipel Sklerose Center,
Rigshospitalet-Glostrup

Gorm Pihl-Jensen
læge, ph.d.-studerende,
Klinik for Synsnervebetændelse,
Dansk Multipel Sklerose Center,
Rigshospitalet-Glostrup

Jette Lautrup Frederiksen
professor, overlæge dr.med.,
Klinik for Synsnervebetændelse,
Dansk Multipel Sklerose Center,
Rigshospitalet-Glostrup

Multifokalt visuelt evokerede potentialer (mfVEP) og spektral domæne optisk kohærens tomografi (SD-OCT) er nye diagnostiske og prognostiske biomarkører i opticus neuritis og multipel sklerose. SD-OCT og mfVEP er velegnet til funktionelle-strukturelle korrelationsstudier af sygdommen opticus neuritis. Op imod 20% af dem, som har multipel sklerose (MS) debuterer med synsnervebetændelse (også kaldet Opticus Neuritis (ON)) som første kliniske tegn på MS.1 Tidlig diagnosticering af ON og MS som forudsætning for stillingtagen til prognose samt indledning af immunsupprimerende behandling er afgørende. Rutinemæssigt har neurofysiologiske synstest med konventionel pattern-reversal visuelt evokerede potentialer (pVEP) været anvendt som diagnostisk og prognostisk markør ved ON og MS, men denne teknologi har nogle begrænsninger. Formålet med dette studie var således at undersøge værdien af de nyere sensitive metoder - multifokalt VEP (mfVEP) og spektral domæne optisk kohærens tomografi (SD-OCT) - ved diagnosticering af ON-patienter med normalt svar på pVEP-undersøgelse. Undersøgelsesmetoder Ved pVEP-undersøgelser stimuleres patienten i et veldefineret område af synsfeltet, så et elektrisk potentiale i nethinden udløses. Det elektriske potentiale transmitteres fra nethinden via synbanerne til synsbarken, hvor elektroder kortikalt måler til hvert øje VEP-signalet i amplitude (µV) og latens(ms). Mf-VEP repræsenterer en videreudvikling af den klassiske pVEP-teknologi. Ved anvendelse af pVEP registreres et globalt VEP-signal primært via stimulation i de centrale dele af synsfeltet, hvorimod det med mfVEP-teknologi er muligt at optage separate lokale svar i op til 60 sektorer i synsfeltet. Således opnås en bedre topografisk beskrivelse af potentielle specifikke læsioner - også fra perifert lokaliserede områder i synsfeltet (se figur 1). OCT er en non-invasiv teknik beregnet til højopløselig billeddannelse af nethinden. Med OCT er det blandt andet muligt at måle tykkelsen (i µm) af det peripappilære retinale nervefiberlag (RNFLt) samt tykkelsen af det makulære gangliecellelag. Studiets opbygning og hovedresultater I alt blev 33 patienter i perioden maj 2017 - september 2017 undersøgt på Klinik...