Forskelle i dødelighed afhængig af om en depression diagnosticeres før eller efter en kronisk fysisk sygdom

Ole Köhler-Forsberg | maj 2020 | Almen praksis | Sygeplejersken | Psykiatri |

Ole Köhler-Forsberg
læge, ph.d.-studerende,
Forskningsenheden for Psykoser,
Aarhus Universitetshospital, Risskov

Depression og fysiske sygdomme hænger ofte sammen. Med kroniske eller smerte-relaterede fysiske sygdomme har man således to - tre gange øget risiko for depression, og samtidig har mennesker med depression en øget risiko for at udvikle forskellige fysiske sygdomme. Dette forhold betyder også en højere dødelighed, hvilket navnlig er set hos patienter med depression, der var diagnosticeret inden en kronisk fysisk sygdom. Mulige årsager skal undersøges nærmere, idet forhold som patofysiologi og læge-patient-relation bør inddrages i undersøgelserne. En hyppig komorbiditet mellem depression og fysiske sygdomme er velkendt. Mennesker med fysiske sygdomme, specielt kroniske eller smerte-relaterede fysiske sygdomme, har to - tre gange øget risiko for at udvikle en depression sammenlignet med raske.1 Samtidig har mennesker med depression en øget risiko for at udvikle en lang række fysiske sygdomme.1  Dette bi-direktionelle forhold resulterer i en øget morbiditet og mortalitet blandt mennesker med komorbid depression og fysisk sygdom.2 Denne sammenhæng kan muligvis forklares af usund livsstil (for eksempel mindre bevægelse, rygning, dårlig ernæring), patofysiologiske mekanismer (for eksempel øgede pro-inflammatoriske cytokiner, øget aktivitet af hypothalamus-hypofyse-binyre aksen, metaboliske forandringer), eller nedsat compliance til den medicinske behandling.  Det er foreslået, at den tidsmæssige sammenhæng, det vil sige, hvorvidt depressionen opstår før eller efter en fysisk sygdom, kan forklares af forskelle i den underliggende ætiologi. I vores studie3 var formålet derfor at undersøge forskelle i dødelighed afhængig af, om kroniske fysiske sygdomme blev diagnosticeret inden eller efter en depression.  Metode Studiet var baseret på de danske landsdækkende registre og alle danskere, der var i live i studieperioden 1995-2013 (N = 4.984.912). Vi identificerede alle hospitals-baserede diagnoser for unipolar depression og 19 kroniske fysiske sygdomme defineret ved Charlson komorbiditets-index (for eksempel akut hjerteinfarkt, diabetes, eller kræft).4 For alle diagnoser identificerede vi den første dato for en hospitals-baseret diagnose.  Tidsafhængige cox regressions-modeller, som var justeret for potentielle confoundere, beregnede hazard risiko-rater (HRR) inklusive 95%...