dyslipidæmi

Hiv-stigma – behovet for at normalisere hiv-test

Raquel Martin-Iguacel | maj 2020 | Infektionsmedicin |

Raquel Martin-Iguacel
Infektionsmedicinsk Afdeling,
Odense Universitetshospital

Trods en omfattende indsats har andelen af hiv-tilfælde, der diagnosticeres sent ligget næsten uændret på omkring 50% igennem de seneste 15 år i Danmark og resten af den vestlige verden. Sen hiv-diagnose medfører en øget morbiditet og mortalitet trods behandling, en højere risiko for vedvarende følgevirkninger samt for smittespredning. Tio af hovedelementerne for at minimere forekomsten af ​​sen hiv-diagnose er normalisering af hiv-test og reduktion af stigma.  Trods en opmuntrende tendens med nedadgående global forekomst af hiv, er sen diagnose fortsat et massivt problem i behandlingen af hiv, hvor ca. halvdelen af patienterne stadig diagnosticeres i sene stadier af infektionen.1 Sen hiv-diagnose defineres som et CD4 T-celletal <350 celler/μl ved diagnosetidspunktet eller ved en AIDS-definerende sygdom i de første seks måneder efter hiv-diagnose. Sen hiv-diagnose medfører en øget morbiditet og mortalitet trods behandling, en højere risiko for vedvarende følgevirkninger - og dermed en lavere sundhedsrelateret livskvalitet. Sen diagnose medfører ligeledes en højere risiko for videre spredning i samfundet af infektionen.2-4 Trods en omfattende indsats har andelen af hiv-tilfælde, der diagnosticeres sent ligget næsten uændret på omkring 50% igennem de seneste 15 år i Danmark og resten af den vestlige verden. Personer, der ikke tilhører klassiske risikogrupper for hiv, såsom heteroseksuelle mænd, kvinder, ældre patienter samt patienter fra ikke-europæiske lande, er i større risiko for sen diagnose.5 Europæiske retningslinjer Der findes forskellige retningslinjer for hiv-testning. De Europæiske EACS-retningslinjer anbefaler rutinemæssigt hiv-screening hos alle gravide og målrettet hiv-test i grupper med særlig risiko for hiv samt hos patienter med hiv-indikator sygdomme. Hiv-indikatorsygdomme inkluderer AIDS-definerende sygdomme, sygdomme forbundet med en udiagnosticeret hiv-prævalens på >0,1% og sygdomme, hvor en ukendt hiv-infektion kan have negative konsekvenser for behandlingen af selve sygdommen (tabel 1).6,7De engelske BHIVA-retningslinjer anbefaler endvidere rutine/universel test til alle personer, der kontakter sundhedsvæsnet i områder med høj hiv-prævalens (defineret som >0,2%) mindst en gang i livet.8 ”Missed opportunities for diagnosis” På trods af...