Fysisk aktivitet som led i behandlingen af astma

Søren Malte Rasmussen | Jul 2020 | Almen praksis | Sygeplejersken |

Søren Malte Rasmussen
læge, forskningsassistent
Center For Aktiv Sundhed (CFAS),
Rigshospitalet

Erik Sören Halvard Hansen
læge, ph.d.-studerende
Center For Aktiv Sundhed (CFAS),
Rigshospitalet

Vibeke Backer
professor, dr.med.,
Center For Aktiv Sundhed (CFAS),
Rigshospitalet

Astma forekommer hyppigt i alle aldre, og i Danmark er prævalensen 6-8%. Både arv, livsstil og miljø kan forværre astma. Vigtigt for sygdomskontrol er fysisk aktivitet. Minimum otte ugers aerob træning har således en gavnlig effekt på symptomkontrol og lungefunktion, og det anbefales, at astmapatienter dyrker den motion, som de er mest trygge ved, uden at være bange for anfald udløst af anstrengelse. Astma er en hyppigt forekommende sygdom hos både børn og voksne. I Danmark er prævalensen på 6-8% - svarende til ca. 300.000 mennesker.1 Udover de arvelige komponenter har en lang række allergener, tobaksrøg og miljøfaktorer betydning for forværring af grundsygdommen. Den medicinske håndtering af astmapatienterne bør som udgangspunkt følge de fem behandlingstrin i henhold til Global Initiativ for Asthma (GINA) guidelines. Målet for astmabehandlingen er at opnå sygdomskontrol, hvilket indebærer få (ingen) astmasymptomer i hvile, fravær af natlige symptomer, ingen (få) begrænsninger i fysisk aktivitet, minimalt forbrug af anfaldsmedicin, ingen svære anfald eller indlæggelser og normal lungefunktion (tabel 1). Afgørende for at opnå en velkontrolleret sygdomstilstand er god compliance til inhalationsmedicin samt regelmæssig opfølgning af behandlingstiltag. Anstrengelsesudløst bronkokonstriktion er hyppigt forekommende hos astmatikere, specielt hos patienter, som ikke er velbehandlede.2 Nyere forskning tyder på, at netop anstrengelse og fysisk aktivitet bør inkluderes som et nyt led i behandlingsstrategien af astmapatienter for at opnå bedst mulig sygdomskontrol.3,4 Begrebet ”Motion på recept” er efterhånden blevet overførbart til en lang række sygdomme, og et af de nyere skud på stammen er astma. Sundhedsstyrelsens rapport fra 2018 påpeger 31 forskellige lidelser og risikotilstande, hvor fysisk aktivitet har en gavnlig effekt.5 I denne vejledning fremgår det, at både børn og voksne med astma bør følge de generelle anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet. Samme anbefalinger findes i GINA-guidelines fra 2019, dog uden uddybning om, hvilken træningsform, varighed og intensitet, der er mest gavnlig og hensigtsmæssig for astmapatienter.6...