Patient-rapporterede outcomes og øget risiko for dårligt sygdomsudfald hos patienter med hjertesvigt

Anne Ankerstjerne Rasmussen | Aug 2020 | Almen praksis | Hjertesvigt Skolen |

Anne Ankerstjerne Rasmussen
klinisk sygeplejespecialist,
cand.scient.san, ph.d.,
Hjertesygdomme,
Aarhus Universitetshospital

Signe Holm Larsen
afdelingslæge, ph.d.,
Hjertesygdomme,
Aarhus Universitetshospital

Henrik Wiggers
professor, dr.med., ph.d.,
Hjertesygdomme,
Aarhus Universitetshospital

Søren Paaske Johnsen
professor, overlæge, ph.d.,
Dansk Center for Klinisk
Sundhedstjenesteforskning,
Aalborg Universitet og
Aalborg Universitetshospital

Patienter med hjertesvigt har ofte kontakt til sundhedssystemet, en øget risiko for kardiovaskulære hændelser, samt en høj dødelighed. Ved hjælp af PRO er der målt lav livskvalitet samt angst og depression ved udskrivelse. Dette har sammenhæng med efterfølgende øget risiko for dårligt sygdomsudfald – og særlig markant ved lav livskvalitet. Information fra PRO-data kan være et ekstra værktøj til at identificere de svageste patienter.   Patienter med hjertesvigt har hyppige kontakter til sundhedssystemet, en øget risiko for kardiovaskulære hændelser, samt en høj mortalitet. Som følge af en bedret overlevelse hos patienter med hjertesvigt samt en aldrende befolkning forventes det, at prævalensen af patienter med hjertesvigt vil stige. Dette kan medføre en øget belastning af sundhedssystemet, nødvendiggøre fokusering af ressourcerne på de patienter, der har det største behov, samt at levere en høj kvalitet i behandling og pleje af patientgruppen.1-3 I de seneste årtier har et øget fokus på patientperspektivet medført en mere systematisk anvendelse af patientrapporteret information i behandling og pleje af både ambulante og indlagte patienter. De såkaldte patientrapporterede outcomes måleredskaber (PROMs) er spørgeskemaer og skalaer, udviklet til at belyse patientens perspektiv på egen sygdom og kvantificere sygdommens indflydelse på patientens hverdagsliv.4,5,6,7,8 Patient-rapporterede outcomes (PRO) data dækker over den information, der indhentes via PROMs, og disse data kan blandt andet inkludere symptomer på angst og depression, symptombyrde samt fysisk og mentalt helbred.4,5 Brugen af PROMs er allerede en integreret del af såvel klinisk praksis som forskning hos en lang række patientkategorier i Danmark. For at kunne anvende PRO-data i klinisk praksis er det centralt at afdække sammenhængen mellem PRO-data og de kliniske endepunkter. Desuden er det vigtigt at forstå samspillet mellem PRO-data, sværhedsgraden af den underliggende sygdom, og den behandling og pleje, der tilbydes.5,8,9 Eksisterende forskning indikerer, at symptomer på depression og nedsat livskvalitet hos patienter med hjertesvigt er associeret...