Stofkoncentrationer af biologiske lægemidler til monitorering af behandlingseffekt ved psoriasis

Anne Sofie Konstantin Poulsen | Aug 2020 | Dermatologi |

Anne Sofie Konstantin Poulsen
stud.med.,
Dermatologisk Afdeling,
Bispebjerg Hospital

Simon Francis Thomsen
ledende overlæge,
Dermatologisk Afdeling,
Bispebjerg Hospital
Biomedicinsk Institut,
Københavns Universitet

Caroline Vinkel
læge,
Dermatologisk Afdeling,
Bispebjerg Hospital

Rune Larsen
overlæge,
Klinisk Immunologisk Afdeling,
Næstved Hospital

Biologiske lægemidler har medført store fremskridt i behandlingen af psoriasis. Imidlertid opnår nogle patienter aldrig effekt, mens andre mister effekten efter længere tid. Disse behandlingssvigt kan muligvis tilskrives forskelle i koncentration i blodet af lægemidlerne hos de behandlede patienter. I det heromtalte studie af danske patienter i biologisk behandling for psoriasis vises det, at patientspecifikke faktorer som BMI og alder kan have betydning for koncentrationen af lægemidlerne.  Psoriasis er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, der rammer ca. 3% af befolkningen.1 Sygdommen debuterer oftest i alderen 20-30 år, og den rammer mænd og kvinder lige hyppigt. Årsagen til sygdommen er ukendt, men både arv og miljø er medvirkende faktorer. Psoriasis viser sig typisk som en inflammatorisk reaktion i huden, som medfører skællende udslæt på større eller mindre dele af kroppen. Udbruddene behandles med steroidcreme, lysterapi eller systemisk behandling, eventuelt i kombination. Behandling med biologiske lægemidler har vundet stadig større indpas igennem de seneste 20 år og har generelt betydet store fremskridt i behandlingen af en lang række sygdomme, herunder moderat til svær psoriasis. Biologiske lægemidler Til forskel fra andre lægemidler fremstilles biologiske lægemidler af biologisk materiale. Størstedelen er peptider eller proteiner, som er kendetegnet ved at have en kompleks molekylær struktur. Lægemidlerne er specifikt rettet mod signalstoffer, der dermed inaktiveres. Inaktiveringen hæmmer udviklingen af den inflammatoriske reaktion i huden. Især lægemidler mod signalstoffet tumornekrotiserende faktor (TNF) er udbredt i behandlingen af psoriasis. Der er imidlertid tale om meget kostbare behandlinger, der ikke virker på alle patienter. Nogle patienter opnår aldrig effekt (primært behandlingssvigt), mens 20-30% af alle patienterne mister effekten efter længere tid (sekundært behandlingssvigt).2 Dette tab af effekt forklares i en del tilfælde med, at patienterne har udviklet antistoffer mod lægemidlet, der på den måde neutraliseres.3 Dette medfører en lav koncentration af aktivt lægemiddel i patientens blod. Betydningen af antistoffer hos den enkelte patient...