Udvikling af rygsøjlegigt i Danmark – har nye behandlingsmetoder og ændrede klassifikationskriterier øget opmærksomheden på og incidensen af spondylartropati i Danmark?

Allan Nygaard | Aug 2020 | Reumatologi |

Allan Nygaard
læge, ph.d.-studerende,
Afdeling C,
Odense Universitetshospital

Spondylartropati involverer både perifere og axiale led, og behandlingen blev tidligere begrænset til fysioterapi og smertestillende behandling, men fra 2005/2006 blev biologisk medicin indført. Incidensen af disse sygdomme har været stigende fra 2009, især for tilfælde af axSpA, mest på grund af ændrede klassifikationskriterier og overfortolkning. Spondylartropati er en samlet betegnelse for en gruppe af inflammatoriske, reumatologiske sygdomme, der kan involvere både perifere og axiale led. Den axiale spondylartrit er karakteriseret ved inflammation i ryggens led og sener med smerter, stivhed og funktionsnedsættelse til følge. Sygdommen debuterer typisk i ungdommen, oftest før 45-års alderen, og er, som øvrige spondylartropatier, associeret til vævstypen HLA B27.1 Tidligere var behandlingen af patienter med rygsøjlegigt begrænset til fysioterapi og smertestillende behandling i form af NSAID-præparater. Dette ændrede sig omkring 2005/2006, hvor det første biologiske lægemiddel i form af tumor nekrose factor alpha inhibitor (TNF-alpha) blev godkendt som behandling til svær rygsøjlegigt i Danmark.2 I 2009 definerede The Assessment of SpondyloArthritis international Society (ASAS) nye klassifikationskriterier for axial spondylartrit.3 I den såkaldt “billeddiagnostiske arm” kan patienter med minimum tre måneders lænde-/bækkensmerter og ét SpA-karakteristika samt MR-bækkenled med påvist sacroillit klassificeres som havende axial spondylartrit. Axial spondylartrit kan inddeles i såkaldt non-radiografisk axial spondylartrit (axSpA), hvor patienterne opfylder ASAS-kriterierne, og ankyloserende spondylitis (AS), også kendt som morbus Becterew, såfremt røntgenfund af bækkenleddene opfylder de modificerede New York-kriterier fra 1984.4 Udviklingen af AxSpA- og AS-diagnoser: Der foreligger begrænsede data for incidensen, specielt når det gælder udvikling i incidens over tid hos patienter med axSpA og AS i Danmark og globalt. Tidligere studier har rapporteret stor geografisk variation i incidensrater på 0,4 til 15 patienter pr. 100.000 personer.5 Variationen kan til dels forklares ved forskellig genetisk sammensætning med høj prævalens af vævstypen HLA B27 i de nordiske lande og deraf følgende højere forekomst af spondylartopati, sammenlignet med befolkninger på...