Hvordan kan sundheden fremmes hos voksne med psykisk sygdom? – Implementering af et nyudviklet sundhedspædagogisk koncept til facilitering af bedre samarbejde om sundhed

Vinie Diana Hvidbak Levisen | Aug 2020 | Almen praksis | Psykiatri |

Vinie Diana Hvidbak Levisen
sundhedskonsulent,
Videncenter for
sundhedsfremme UC SYD

Lone Oest
sundhedskonsulent,
Videncenter for
sundhedsfremme UC SYD

Regitze Anne Saurbrey Pals
ph.d.-studerende,
Enhed for
Sundhedsfremmeforskning,
Steno Diabetes Center Copenhagen

Rikke Hjort Laursen
brugerrepræsentant,
Livstilsguide i praksis

Kis Rauff
cand.mag. i æstetik og kultur,
brugerrepræsentant,
Livstilsguide i praksis

Nana Folmann Hempler
seniorforsker og teamleder,
Enhed for
Sundhedsfremmeforskning,
Steno Diabetes Center Copenhagen

Fysiske sygdomme medfører overdødelighed hos psykisk syge voksne. Et nyt sundhedspædagogisk koncept faciliterer samarbejde mellem brugere og professionelle. Konceptet er udviklet i samarbejde med brugere (voksne med psykisk sygdom), som har udtrykt, at modellen hjalp dem med at udtrykke deres behov og præferencer for sundhedsfremme. Opbakning fra ledelsen samt professionelles kommunikationsteknikker er dog afgørende for succes. Mennesker med alvorlig psykisk sygdom har en forventet levealder, som er 15-20 år kortere end gennemsnittet i den generelle befolkning.1-3 Ca. 60% af overdødeligheden skyldes fysiske sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme og diabetes.4 Brugere er motiverede for at engagere sig i sundhedsfremmende tiltag, men oplever barrierer som for eksempel bivirkninger ved medicin, manglende energi og social isolation.5 Derudover kan professionelle have manglende tiltro til, at brugere kan ændre sundhedsadfærd. Effekten af ​​traditionelle livsstilsinterventioner er imidlertid begrænset hos brugere.6,7 Interventionernes indhold og processer er primært bestemt af forskere og professionelle frem for brugernes præferencer og behov.8-10 Dette indebærer en risiko for, at brugernes behov og præferencer relateret til deres helbred og sundhedsadfærd ikke inddrages og dermed risiko for, at interventionen ikke kan accepteres af målgruppen. Brugere vil gerne involveres aktivt i beslutninger om deres helbred og udvikling af interventioner.11-13 Derfor er modeller, der er kendetegnet ved samarbejde og fælles beslutningstagning anbefalet til denne målgruppe.12-17 Disse tilgange betegnes samarbejdsmodeller og inddrager både brugeres og professionelles perspektiver, behov og præferencer.6,8,13 Samarbejdsmodeller har forskellig karakter, men fælles for dem er, at de indeholder anvendelsesorienterede og praksisnære metoder til at facilitere et bedre samarbejde mellem borgere og professionelle. Implementering af samarbejdsmodeller er dog udfordrende i praksis.18 Implementering af en intervention afhænger af den sociale og organisatoriske kontekst samt af adfærden hos dem, der gennemfører og modtager interventionen. En procesevaluering er derfor afgørende for at få indsigt i, hvordan interventionen virker, og hvordan den kan forbedres.19 Formålet med denne artikel er at beskrive en procesevaluering af et sundhedspædagogisk...