Vandladningsbesvær hos ældre

Majken Warming | Aug 2020 | Almen praksis | Sygeplejersken |

Majken Warming
1. reservelæge,
Urinvejskirurgisk Afdeling,
Regionshospitalet Holstebro

Charlotte Graugaard-Jensen
overlæge, lektor, ph.d.,
Urinvejskirurgi,
Aarhus Universitetshospital

Vandladningsbesvær ses oftere hos ældre end hos yngre, og udredningen kan være kompliceret, da lignende symptomer kan have forskellige årsager. Med alderen opstår en del fysiologiske forandringer, der kan give vandladningsgener, men det er vigtigt også at have mulige patologiske forandringer in mente. Behandlingsmulighederne afhænger af symptomer, fund og patientens indstilling.  En stor del af den ældre befolkning i Danmark har vandladningsbesvær i væsentlig grad, og andelen med vandladningsbesvær øges med alderen.1 Både andelen og antallet af ældre er stigende,2 og det betyder, at man i fremtiden må forvente større lægesøgning på grund af vandladningsbesvær hos ældre. Behandlingsmulighederne afhænger af symptomer, kliniske fund, og hvad patienten er indstillet på. Aldring og de nedre urinveje Hyppigheden af urininkontinens, urinvejsinfektioner (UVI) og urologiske cancere stiger med alderen. Nogle forandringer i de nedre urinveje sker som en naturlig aldringsproces. Det er vigtigt at skelne de fysiologiske, alderssvarende forandringer fra patologiske forandringer, der kan medføre tilsvarende vandladningssymptomer. Fysiologiske forandringer relateret til aldring Nedsat mængde glat muskulatur og nedsat funktionel innervation af urinblæren kan give både fyldnings- og tømningssymptomer, tidligere kaldet irritative henholdsvis obstruktive vandladningsgener.3-4 En bestemt type blæredysfunktion, der er unik for geriatriske patienter, er detrusoroveraktivitet med hæmmet kontraktilitet (DHIC).5 Ved blærefyldning ses symptomer på overaktiv blære (OAB) i form af imperiøs vandladningstrang, hyppig vandladning og eventuel urgeinkontinens. Blæretømningen vil dog være insufficient, og monoterapi med antikolinergika kan forværre tilstanden med øget residualurin og risiko for urinretention med overløbsinkontinens.6-7 Prostata vil typisk vokse, og den benigne prostatahyperplasi (BPH) kan medføre en relativt infravesikal obstruktion, der kan give symptomer i form af igangsætningsbesvær, slap stråle og dårlig blæretømning. Grænsen for tilladelig residualurinvolumen er arbitrær, men sættes ofte ved 150 ml. Residualvolumen kan dog være betydeligt højere ved især ældre mænd, men så længe det ikke giver vandladningsgener, kreatininforhøjelse eller UVI, skal det ikke nødvendigvis korrigeres. Det samlede...