Faktorer relateret til behov for rehabilitering seks år efter stroke

Charlotte Ytterberg | Sep 2020 | Almen praksis | Neurologi |

Charlotte Ytterberg
professor, fysioterapeut,
Klinisk Institut,
SDU, Odense, Danmark,
Karolinska Universitets-
hospital, Huddinge, Sverige

Hanne Kaae Kristensen
ergoterapeut, MSc., ph.d.,
Klinisk Institut, SDU,
UCL Erhvervsakademi og
Professionshøjskole, Odense

Malin Tistad
seniorforelæser, post-doc,
Karolinska Instituttet,
Huddinge, Sverige,
Högskolan Dalarna/
Dalarna University, Falun, Sverige

Lena von Koch
senior professor,
Karolinska Instituttet og
Karolinska Universitets-
hospital, Huddinge, Sverige

På længere sigt er involvering i beslutninger vedrørende pleje og behandling samt deltagelse i dagliglivet de vigtigste faktorer associeret med oplevelsen af imødekommelse af behov for rehabilitering, og seks år efter stroke vurderes de som vigtigere end sygdomsspecifikke faktorer. Stroke udgør et stort sundheds- og samfundsproblem på grund af den høje forekomst og på grund af de komplekse og kroniske funktionsnedsættelser hos en lang række borgere. I Danmark er der årligt 15.000 nye tilfælde, og 93.000 personer lever med følgerne af sygdommen. Der registreres årligt 16.000 indlæggelser og 23.000 ambulante hospitalsbesøg med stroke som aktionsdiagnose.Desuden har personer med stroke 450.000 flere besøg hos alment praktiserende læger årligt end personer uden stroke. Derudover ses, at stroke koster 2.030 mio. kr. årligt i behandling og pleje, og 2.630 mio. kr. på grund af tabt produktion.1 På trods af fremskridt i diagnostik og akut behandling har stroke således stadig signifikant effekt på en persons sundhed, og sygdommen leder ofte til betydelige begrænsninger i personens fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne og dermed muligheden for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.2,3 De sundhedsfaglige indsatser fokuserer i praksis og i forskning fortsat hyppigst på det akutte forløb og rehabiliteringen inden for det første år. Denne prioritering har ført til utilstrækkelig viden om borgernes hverdagsliv med stroke samt deres behov for rehabilitering og støtte på længere sigt. Fra et brugerperspektiv rapporterer mange strokeramte personer om vedvarende funktionsnedsættelser og udækkede behov for rehabilitering.4,5 Tidligere undersøgelser, der omhandler faktorer, der er forbundet med udækkede behov for rehabilitering efter stroke, fokuserer hovedsageligt på sygdomsrelaterede faktorer, funktionsnedsættelser og aktivitetsbegrænsninger, og har et sundhedsprofessionelt perspektiv. Men behov, der defineres af sundhedsprofessionelle, stemmer ikke altid eller fuldt ud overens med de behov, der identificeres af personerne selv.6 I overensstemmelse med anbefalinger fra WHO bør de subjektive perspektiver derfor fremadrettet inkluderes såvel i klinisk praksis...