Galdesyremalabsorption – patofysiologi, diagnose og behandling

Martin Lund Kårhus | Sep 2020 | Almen praksis | Apoteket | Gastroenterologi | Sygeplejersken |

Martin Lund Kårhus
læge, ph.d.-studerende,
Center for Klinisk Metabolisk Forskning,
Herlev-Gentofte Hospital,
Københavns Universitet

Anne Haaber
overlæge,
privatpraktiserende gastroenterolog,
ejer af klinikken ”Mavespecialisten”

Ebbe Langholz
overlæge, dr. med.,
Gastroenheden,
Herlev og Gentofte Hospital,
Københavns Universitet

Filip Krag Knop
professor, overlæge, ph.d.,
leder af Center for
Klinisk Metabolisk Forskning,
Herlev og Gentofte Hospital,
Københavns Universitet

Hyppig, tynd afføring kan måske skyldes galdesyremalabsorption, der derfor diagnostisk bør overvejes. Man bør identificere disse patienter, da de ofte har lav livskvalitet og ikke er behandlet tilfredsstillende. Det undersøges derfor, om liraglutid kan behandle galdesyremalabsorption. Galdesyremalabsorption er en hyppig, men underdiagnosticeret og socialt invaliderende, sygdom. Symptomerne er vandtynde, hyppige afføringer – i de værste tilfælde op til 20 afføringer om dagen. En tredjedel af patienterne med “skraldespandsdiagnosen” irritabel tyktarm præsenterer sig med diarré som det primære symptom, og det estimeres, at en tredjedel af disse patienter kan have galdesyremalabsorption. Det svarer til en estimeret prævalens af galdesyremalabsorption på ca. 1-2% i den voksne befolkning.1 Det enterohepatiske kredsløb af galdesyrer Patogenesen ved galdesyremalabsorption involverer forstyrrelser i det enterohepatiske kredsløb af galdesyrer. Galdesyrer syntetiseres ud fra kolesterol i leveren som primære galdesyrer. De konjugeres og secerneres derefter til de intrahepatiske galdeveje og transporteres via disse til galdeblæren. Ved fødeindtagelse tømmes galdeblærens indhold ud i duodenum, hvor galdesyrer faciliterer assimilation af fødens fedtindhold. I tarmen omdannes galdesyrerne af bakterier til sekundære galdesyrer. Næsten alle galdesyrer resorberes fra tyndtarmen til det portale venesystem, der fører galdesyrerne tilbage til leveren. Under 5% af galdesyrerne i tarmen udskilles via fæces. Dette enterohepatiske kredsløb af galdesyrer udgør således et meget effektivt genbrugssystem. I de enteroendokrine celler i tarmepithelet stimulerer galdesyrer en nuklear receptor kaldet farnesoid receptor X (FXR), der øger udskillelse og syntese af fibroblast growth factor 19 (FGF19), der hæmmer galdesyresyntesen – et klassisk negativt feedbackloop.2 Galdesyremalabsorption Patofysiologi De ovenfor nævnte symptomer på galdesyremalabsorption skyldes et øget spill-over af galdesyrer til kolon. Galdesyrernes effekt i kolon tilskrives en øgning af den osmotiske gradient, hvilket forstærker vand- og salttransporten, øger kolon-motiliteten samt beskadiger slimhinden, hvilket øger mukussekretionen og/eller en øget defækationsstimulus. Alle disse mekanismer afstedkommer tynd og hyppig afføring. Hos patienter med galdesyremalabsorption er der således...