Sammenhængen mellem atopisk dermatitis og uddannelsesniveau

Atopisk dermatitis kan muligvis medføre nedsat akademisk præstation via for eksempel koncentrationsbesvær grundet kløe, søvnpåvirkning, og medicinbivirkninger. Der mangler forskning om sammenhængen mellem atopisk dermatitis og uddannelsesniveau. Resultaterne af vores studie viser, at børn med hospitalsdiagnosticeret atopisk dermatitis havde let nedsat sandsynlighed for at færdiggøre grundskole og gymnasial uddannelse. Resultaterne antyder, at der også er et behov for støtte til børn og familier med tidlig debut af moderat til svær atopisk dermatitis.