Synet på lidelsen autisme er blevet nuanceret de senere år. Nu bruges diagnosen Autismespektrumforstyrrelse (ASF), som spænder bredere end før. Forløbsundersøgelser viser, at prognosen kan variere meget – fra svær, kronisk sygdom til nærmest fuldstændig bedring. Det er væsentligt at få afdækket og behandlet psykiatriske følgesygdomme som ADHD, angst og depression – her spiller voksenpsykiatrien en central rolle.

Børn med ADHD og deltagelse i skydeidræt i skoletiden

Lærere, pædagoger og forældre har de seneste ca. 30 år påpeget, at det kan gavne børn med ADHD og ADHD-lignende symptomer at gå til skydning. I 2012 udvikledes projektet FOKUS-skydning i et samarbejde mellem skoler, skytteforeninger og kommuner. At gå til skydning kan have positiv effekt på børnenes ADHD-symptomer, trivsel og livskvalitet, da det giver dem ro og bedre opmærksomhed. Dette kan give børnene nye muligheder.

Hjemløshed er hyppigere efter en psykiatrisk indlæggelse og særligt blandt mænd. Risikoen øges desuden, hvis patienten har et misbrug eller også har været hjemløs før indlæggelsen. Et tværfagligt samarbejde, hvor fokus rettes mod patientens sociale udfordringer, og hvor der gøres en aktiv indsats for at hjælpe patienten med en optimal udskrivning efter indlæggelse formodes at kunne bidrage markant til at forebygge samt reducere hjemløshed.

Fysiske sygdomme medfører overdødelighed hos psykisk syge voksne. Et nyt sundhedspædagogisk koncept faciliterer samarbejde mellem brugere og professionelle. Konceptet er udviklet i samarbejde med brugere (voksne med psykisk sygdom), som har udtrykt, at modellen hjalp dem med at udtrykke deres behov og præferencer for sundhedsfremme. Opbakning fra ledelsen samt professionelles kommunikationsteknikker er dog afgørende for succes.

Mødrenes funktionsniveau for børn med ADHD

I dette studie har vi fokuseret på mødrenes funktionsniveau for børn med ADHD, da tidligere studier har peget på forældre-barn relationen som et muligt mål for udvikling af nye interventioner.

I de seneste år har dårligt psykosocialt arbejdsmiljø i stigende grad været betragtet som en mulig risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes. Udvikling af type 2-diabetes som følge af stressorer på jobbet er formentlig resultatet af et samspil af neuroendokrine, biologiske og psykofysiologiske forstyrrelser, samt adfærdsændringer forbundet med insulinsensitivitet og insulinresistens. Blandt danskere i erhverv var især en oplevet ubalance mellem indsats og belønning forbundet med en højere diabetes-risiko. Studier bør fremover undersøge, hvordan man - ved at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø, for eksempel ved at se på medarbejderens oplevelse af et misforhold mellem indsats og belønning - potentielt kan forebygge udvikling af type 2-diabetes.

#Seneste udgivelse

Psykiatri / Neurologi

Nr. 2 • maj 2020
13. Årgang
  • ADHD
  • Synsfunktion
  • Depression
MEDtalks du bør se

MEDtalks du bør se

ECTRIMS 2019: Smoking, air pollution and...

Speaker: Lars Alfredsson

Spilletid: 4:59

ECTRIMS 2019: The MS Atlas –...

Speaker: Tobias Frisch & Maria Louise Elkjær

Spilletid: 4:05

#

Psykiatri

Birte Glenthøj

Birte Glenthøj
professor, overlæge, dr.med.

Henning Andersen

Henning Andersen
professor, overlæge, dr.med., ph.d.

Jette Lautrup Frederiksen

Jette Lautrup Frederiksen
professor, overlæge, dr.med.

Per Hove Thomsen

Per Hove Thomsen
professor, overlæge, dr.med

Raben Rosenberg

Raben Rosenberg
klinikchef, professor, dr.med.