Vaccination mod meningokoksygdom

Der er i dag virksomme vacciner mod fem af de seks N. meningitidis-grupper, som er årsag til IMS. Varigheden anslås til mellem seks måneder og fem år, hvorefter der er behov for en booster.

Samlet er der tiltagende evidens for, at influenza kan være udløsende årsag til AMI, hjertesvigt og apoplexi, navnlig hos ældre med kendt kardio-vaskulær sygdom. Risikoen synes at kunne reduceres gennem vaccination mod influenza. Nyere data tyder også på en tidmæssig relation mellem influenza og hoftefrakturer. Så måske kan influenzavaccination også beskytte mod hoftefraktur.

Hvem skal vi vaccinere

Hvis man målrettet vaccinerer bestemte personer, kan man forøge effektiviteten dramatisk. Derfor bør man prioritere at vaccinere personer, som både i høj grad udsættes for smitte, og i høj grad vil bringe smitten videre til andre. Problemet er, at det er svært at identificere, hvem disse centrale personer er.

Hepatitis A er globalt den hyppigste akutte virale hepatitis. Personer, der er smittet med hepatitis A- virus (HAV) udskiller virus i fæces i en periode på en - to uger. HAV smitter fæko-oralt ved direkte kontakt med smittebærer eller via indtagelse af forurenet vand eller fødemidler. Hepatitis A forekommer derfor endemisk i en række lande med dårlige hygiejniske og sanitære forhold og rejsende har risiko for smitte ved ophold i disse. Inkubationstiden er gennemsnitlig 30 dage (15-50 dage). De fleste voksne vil få en klinisk akut viral hepatitis. Derimod er hepatitis A ofte en mild sygdom hos mindre børn, og kun 5% af alle børn under fire år vil udvikle ikterus. Hepatitis A har i de fleste tilfælde et godartet forløb uden udvikling af kronisk leverbetændelse. Der er dog en risiko på ca. 0,2% for at udvikle en fulminant hepatitis med en betydelig mortalitet. Risikoen stiger med alderen og ved…

#Seneste udgivelse

Updates on COVID-19