Ældre polyfarmacipatienters udfordringer med håndtering af medicin
Ældre borgere bruger i gennemsnit mere end fem forskellige lægemidler pr. dag1,2. Der er ofte sparsom evidens for, i hvilken grad behandlingen er gavnlig for de ældre3-8, mens der er væsentlig risiko for, at de kan opleve alvorlige bivirkninger og lægemiddelinteraktioner9-11.
Ældre patienters udfordringer med polyfarmaci
Inden for to uger efter udskrivelsen fra sygehus oplever 57% af patienterne problemer med medicinen, som i stort omfang formentlig kunne være undgået12. Ved udskrivelse får 60% af patienterne tre eller flere ændringer i medicinen, og risikoen for, at der sker en utilsigtet hændelse, stiger for hvert nyt medikament eller ændring i ordinationen13. Denne tendens er formentlig mere udtalt for ældre patienter.
De patienter, der selv håndterer medicinen, skal i sagens natur selv sikre den rette medicinering, da de ofte selv står for at købe, huske og ikke mindst indtage medicinen14, men patienterne kan opleve medicineringsfejl, misforståelser, informationstab og andre udfordringer efter udskrivelse12,15,16. Ligeledes viser et dansk studie, at 7,5% af patienterne over 70 år ikke indløser deres første recept på en ny medicin udskrevet af egen læge17.
”Patienterne bliver forvirrede og utrygge af forskellige informationer fra forskellige aktører og fra indlægssedlerne.”
Fokusgrupper med bred repræsentation
For at forstå ældre patienters udfordringer med polyfarmaci har vi foretaget fokusgruppeinterviews med patienter, pårørende, farmaceuter, sygeplejersker og læger.*
29 informanter deltog:
- 8 patienter (72 år eller derover med mere end fire typer medicin)
- 3 pårørende
- 3 praktiserende læger
- 2 overlæger
- 3 farmaceuter
- 3 hjemmesygeplejersker
- 1 hjemmehjælper
- 5 sygeplejersker ansat i almen praksis
- 1 sygeplejerske ansat på sygehus
Formålet med den brede rekruttering var at sikre bred repræsentation af erfaringer18. Interviewene blev transskriberet og herefter læst flere gange for både at sikre overblik over materialet og for at identificere meningsbærende enheder. Vi brugte en induktiv analysestrategi for at fokusere på informanternes forståelse, oplevelse og idéer. Derudover brugte vi en deduktiv analysestrategi baseret på interviewguidens temaer19,20.
Forvirring og manglende overblik
Patienterne bliver forvirrede og utrygge af forskellige informationer fra forskellige aktører og fra indlægssedlerne. Derfor efterspørger patienterne grundige medicingennemgange for at sikre overblik og viden om eventuelle bivirkninger og lægemiddelinteraktioner.
Selvom de ældre patienter får udleveret medicinlister af både sygehuse og egen læge, udfordres de ældre polyfarmacipatienter af manglende overblik over medicinen, særligt når de får udleveret kopiprodukter på apoteket, også selvom de får udleveret medicinlister af både sygehuse og egen læge. Således er generisk medicin en kilde til forvirring af de ældre patienter.
Derudover efterspørger både patienter, pårørende og sygeplejersker en konkret angivelse af, hvornår medicinen skal tages. Behovet for denne angivelse af tidspunkter er et resultat af patientens frygt for at tage medicinen forkert og opstår, fordi den ordinerende læge ofte skriver morgen, middag og aften. Patienterne efterspørger i stedet, at der tages stilling til, på hvilket konkret tidspunkt det enkelte præparat helst skal tages, så risikoen for mulige interaktioner med anden medicin reduceres. Tillige ønsker patienterne også kendskab til mulige bivirkninger samt mulige interaktioner.
Konklusion
På baggrund af at ældre polyfarmacipatienter udfordres af skiftende generisk medicin, forskellige informationer fra forskellige aktører og ikke mindst frygten for bivirkninger og interaktioner samt bekymringer om, hvornår medicinen helst skal tages, bør den ordinerende læge prioritere kommunikationen om disse aspekter til patienten, når medicinen ordineres.
-
Taksigelser
Deltagerne i fokusgruppeinterviewene takkes for deres bidrag med viden og erfaringer.
-
*Original Publikation og medforfattere
Mikkelsen, Thorbjørn Hougaard1,2,3, Jens Søndergaard3, Niels Kristian Kjaer3, Jesper Bo Nielsen3, Jesper Ryg4,5, Lene Juel Kjeldsen6, and Christian Backer Mogensen1,2. Handling polypharmacy – a qualitative study using focus group interviews with older patients, their relatives, and healthcare professionals. BMC Geriatrics 2023, 23(1):477. https://doi.org/10.1186/s12877-023-04131-6
1Emergency Department, Hospital Sønderjylland, Aabenraa, Denmark.
2Research Unit of Emergency Medicine, Department of Regional Health Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark.
3Research Unit of General Practice, Department of Public Health, University of Southern Denmark, Odense, Denmark.
4Department of Clinical Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark.
5Department of Geriatric Medicine, Odense University Hospital, Odense, Denmark.
6The hospital pharmacy research unit, Hospital Sønderjylland, Denmark.
-
Referencer
1 Schmidt, M., Hallas, J., Laursen, M. & Friis, S. Data Resource Profile: Danish online drug use statistics (MEDSTAT). Int. J. Epidemiol. 45, 1401-1402G;1402;, doi:10.1093/ije/dyw116 (2016).
2 Wastesson, J. W. et al. Drug use among complete responders, partial responders and non‐responders in a longitudinal survey of nonagenarians: analysis of prescription register data. Pharmacoepidemiol. Drug Saf. 26, 152-161, doi:10.1002/pds.4120 (2017).
3 Charytan, D. & Kuntz, R. E. The exclusion of patients with chronic kidney disease from clinical trials in coronary artery disease. Kidney Int. 70, 2021-2030, doi:10.1038/sj.ki.5001934 (2006).
4 Fortin, M. et al. Randomized controlled trials: Do they have external validity for patients with multiple comorbidities? Ann. Fam. Med. 4, 104-108, doi:10.1370/afm.516 (2006).
5 Coca, S. G., Krumholz, H. M., Garg, A. X. & Parikh, C. R. Underrepresentation of Renal Disease in Randomized Controlled Trials of Cardiovascular Disease. JAMA : the journal of the American Medical Association 296, 1377-1384, doi:10.1001/jama.296.11.1377 (2006).
6 Ennis, Z. N., Dideriksen, D., Vægter, H. B., Handberg, G. & Pottegård, A. Acetaminophen for Chronic Pain: A Systematic Review on Efficacy. Basic Clin. Pharmacol. Toxicol. 118, 184-189, doi:10.1111/bcpt.12527 (2016).
7 Petersen, L. K., Christensen, K. & Kragstrup, J. Lipid-lowering treatment to the end? A review of observational studies and RCTs on cholesterol and mortality in 80+-year olds. Age Ageing 39, 674-680, doi:10.1093/ageing/afq129 (2010).
8 Thompson-Moore, N. & Liebl, M. G. Health care system vulnerabilities: Understanding the root causes of patient harm. Am. J. Health Syst. Pharm. 69, 431-436, doi:10.2146/ajhp110299 (2012).
9 Adams, R. J. et al. Cause for concern in the use of non-steroidal anti-inflammatory medications in the community - A population-based study. BMC Fam. Pract. 12, doi:10.1186/1471-2296-12-70 (2011).
10 Wehling, M. Non-steroidal anti-inflammatory drug use in chronic pain conditions with special emphasis on the elderly and patients with relevant comorbidities: management and mitigation of risks and adverse effects. Eur. J. Clin. Pharmacol. 70, 1159-1172, doi:10.1007/s00228-014-1734-6 (2014).
11 Greenblatt, H. K. & Greenblatt, D. J. Use of Antipsychotics for the Treatment of Behavioral Symptoms of Dementia. J. Clin. Pharmacol. 56, 1048-1057, doi:10.1002/jcph.731 (2016).
12 Gray, S. L., Mahoney, J. E. & Blough, D. K. Adverse drug events in elderly patients receiving home health services following hospital discharge. The Annals of pharmacotherapy 33, 1147-1153, doi:10.1345/aph.19036 (1999).
13 Maffoni, M. et al. Medication adherence in the older adults with chronic multimorbidity: a systematic review of qualitative studies on patient’s experience. Eur. Geriatr. Med. 11, 369-381, doi:10.1007/s41999-020-00313-2 (2020).
14 Vandermause, R. et al. Preserving Self: Medication-Taking Practices and Preferences of Older Adults With Multiple Chronic Medical Conditions. J. Nurs. Scholarsh. 48, 533-542, doi:10.1111/jnu.12250 (2016).
15 Klüchtzner, W. & Grandt, D. Influence of hospitalization on prescribing safety across the continuum of care: An exploratory study. BMC Health Serv. Res. 15, 197, doi:10.1186/s12913-015-0844-x (2015).
16 Hockly, M., Williams, S. & Allen, M. Transfer of care – a randomised control trial investigating the effect of sending the details of patients' discharge medication to their community pharmacist on discharge from hospital. The International journal of pharmacy practice 26, 174-182, doi:10.1111/ijpp.12364 (2018).
17 Pottegård, A. et al. Primary non-adherence in general practice: a Danish register study. Eur. J. Clin. Pharmacol. 70, 757-763, doi:10.1007/s00228-014-1677-y (2014).
18 Herber, O. R., Gies, V., Schwappach, D., Thürmann, P. & Wilm, S. Patient information leaflets: Informing or frightening? A focus group study exploring patients' emotional reactions and subsequent behavior towards package leaflets of commonly prescribed medications in family practices. BMC Fam. Pract. 15, 163, doi:10.1186/1471-2296-15-163 (2014).
19 Brinkmann, S. & Kvale, S. Interviews: learning the craft of qualitative research interviewing. 3rd edn, (Sage, 2014).
20 Malterud, K. Systematic text condensation: A strategy for qualitative analysis.
Scandinavian journal of public health40, 795-805, doi:10.1177/1403494812465030 (2012).
-
Interessekonflikter
Ingen.
Relateret indhold
Brænder du for at skrive?
Vil du gerne dele din forskning eller dine kliniske erfaringer med dine kollegaer inden for netop dit speciale? Har du en ide til en artikel, som du gerne vil udgive hos os? Send redaktionen en mail på redaktion@bpno.dk
Send mail til redaktionen