Interstitielle lungeforandringer
– bifund med betydning
CT-scanninger af thorax udføres hyppigere end før – for eksempel efter påvist cancersygdom. Etableres et lungecancer-screeningsprogram, vil antallet af CT-scanninger stige. Dette vil også øge antallet af fundne interstitielle lungeforandringer (ILA), som er et hyppigt bifund ved CT af thorax, også hos personer uden symptomer. Dette giver større risiko for udvikling af respiratoriske sygdomme med betydelig overdødelighed til følge. Hvordan personer med et tilfældigt fund af ILA skal udredes og følges op, er ikke afklaret, men der bør være øget opmærksomhed på, at tilfældige bifund kan have betydning for udvikling af lungesygdom. Er lungefunktionen nedsat, eller udvikler personen respiratoriske symptomer, bør patienten udredes i lungemedicinsk regi.
Brænder du for at skrive?
Vil du gerne dele din forskning eller dine kliniske erfaringer med dine kollegaer inden for netop dit speciale? Har du en ide til en artikel, som du gerne vil udgive hos os? Send redaktionen en mail på redaktion@bpno.dk
Send mail til redaktionen