Skip to Content

Psykologiske symptomer ved KOL – forekomst og behandling

”In healthy people, breathing is the most natural thing in the world. No need to think about it. No need to be concerned about it. It is not even the object of conscious perception. But when breathing becomes difficult, when it produces suffering, nothing else matters.”1(p1)

Dette citat af en redaktør for det anerkendte tidsskrift European Respiratory Journal fremhæver, at for mange patienter med KOL er åndenøden en daglig påmindelse om kampen mod en livstruende sygdom. En sygdom, som forhindrer dem i at leve det liv, de har levet – og stadig ønsker at leve. Op mod hver tredje KOL-patient rapporterer således angst- og depressionssymptomer i klinisk relevant grad,2 hvilket har stor indflydelse på deres livskvalitet og funktionsniveau.3,4 

Derudover peger forskning på, at psykologiske symptomer hænger sammen med et øget forbrug af sundhedsydelser, uafhængigt af sygdommens sværhedsgrad,2 samt ringere håndtering af sygdommens fysiske symptomer og hurtige sygdomsprogression.5 Man taler derfor om psyko-fysiologiske “onde cirkler”, hvor åndenød, angst, social isolation og depression forstærker hinanden i et komplekst samspil (se illustrativt eksempel fra Sundhedsstyrelsen6 i figur 1).

Forekomst
Der eksisterer en række systematiske studier af forekomsten af psykologiske symptomer ved KOL, som rapporter er forholdsvis divergerende prævalens-estimater. Eksempelvis konkluderer en oversigtsartikel, at forekomsten af depression varierer fra 7-79% på tværs af de 17 inkluderede studier.7 En nyere oversigtsartikel fokuserer mere snævert på en udvalgt række af instrumenter til screening for depression ved KOL, herunder the Geriatric Depression Scale (GDS), the Beck Depression Inventory (BDI), the Centre for Epidemiological Studies scale on Depression (CES-D) og the Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS), som alle foreligger i en dansk version. Forekomsten på tværs af studier, som anvender et af de fire nævnte screeningsinstrumenter, falder her mellem 28 og 34%. Denne mindre varians kan forklares ved det mere snævre fokus på sammenlignelige måleinstrumenter, og understreger behovet for en gennemtænkt og koordineret screeningsindsats for mere præcise resultater i klinisk praksis. 

Dette fund bør dog ikke skygge for behovet for flere studier, som opsummerer forekomsten af psykologiske symptomer ved KOL, da der stadig mangler viden om betydningen af sociodemografiske, sygdoms- og behandlingsspecifikke faktorer, der muligvis kan være med til at forklare den store varians i forekomsten, som det er rapporteret i andre undersøgelser. 

Rutinemæssig screening
Dansk Register for KOL (DrKOL) blev oprettet i 2008 i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) med en årlig national årsrapport, der følger de kliniske databasers fællessekretariats retningslinjer.8 

En række medicinske samt livsstils- og behandlingsrelaterede indikatorer, såsom lungefunktion, åndenød, rygerstatus og indlæggelser, indrapporteres fra klinisk praksis. Dog rapporteres der på nuværende tidspunkt ikke indikatorer for patienternes psykologiske symptomer, selvom disse vurderes at være yderst relevante i den samlede vurdering af en patient og dennes behandlingsforløb.9

Behandling
Rutinemæssig screening forudsætter naturligvis, at der efterfølgende initieres relevant behandling af aktuelle psykologiske symptomer. Effekten af psykofarmaka ved KOL er forholdsvis begrænset, og patienterne er tilbageholdende med at tage mere medicin.10 Der er således brug for viden om alternative behandlingsmetoder, herunder psykologiske behandlingsprogrammer. 

Til sammenligning med andre kroniske sygdomme, såsom kræft, diabetes og astma, har ikke-farmakologisk behandling af psykologiske symptomer ved KOL endnu ikke været genstand for den samme forskningsmæssige aktivitet.11 Dog viste en meta-undersøgelse fra 2015, som inkluderede resultater fra 20 kontrollerede effektstudier af psykologisk behandling ved KOL, at psykologiske behandlingsprogrammer, som er baseret på kognitiv adfærdsterapi og mind-body tilgange (for eksempel med inddragelse af mindfulness-meditation, yoga og afspændingsøvelser), reducerer symptomer på angst og depression blandt KOL-patienter.12 

En nylig opdatering af studiet, som inddrager otte nytilkomne studier, viser tilmed, at psykologiske behandlingsprogrammer også reducerer fysiske symptomer, herunder åndenød, lungefunktion, træningskapacitet og træthed (upublicerede resultater). 

  • Opsummerende kan det konstateres, at psykologiske symptomer er et udbredt problem ved KOL, hvor den præcise forekomst stadig er relativt underbelyst, både i forskningen og i klinisk praksis. 

    Dog kan psykologiske symptomer have stor indflydelse på patienternes livskvalitet, sygdomshåndtering og behandlingsforløb, og det er derfor vigtigt at understrege behovet for rutinemæssig screening i klinisk praksis – men hvis flere kliniske tilfælde af KOL-patienter med psykologiske problematikker opdages, opstår naturligvis et medfølgende behov for behandling og opfølgning. 

    På nuværende tidspunkt kan patienter med psykologiske problematikker henvises til psykologbehandling* som alternativ eller supplement til farmakologisk behandling. Der kan med fordel henvises til psykologer, der anvender behandlingsmetoder såsom kognitiv adfærdsterapi samt afspænding og meditation. 

    Dog er der stadig brug for mere forskning på området, idet håndteringen af psykologiske symptomer som en del af den eksisterende rehabiliterende indsats for KOL-patienter i det nære sundhedssystem (for eksempel hjemmepleje, besøg hos egen læge og/eller sundhedshuse) vurderes potentielt mere (omkostnings)effektiv. 

    Så vi kan slutte, hvor vi begyndte, med en opfordring fra European Respiratory Journals redaktør: 

    ”It is important to integrate the care for the mind in the care of dyspnoea, and therefore to treat the person as a whole and not only his/her lungs or his/her brain. In other words, consider chronic or persistent breathlessness not only as a symptom, not only as a syndrome, but, in the end, as a self-contained all-encompassing condition warranting our undivided and “primary” attention.”1(p3) 

  • Interessekonflikter: Ingen.

  • * Via den offentlige tilskudsordning, Overenskomst for Psykolog, kategori 4 eller 10 (https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/midtjylland/almen-praksis/patientforloeb/visitation/henvisning-til-psykolog/) 

  • 1. Similowski T. Treat the lungs, fool the brain and appease the mind: towards holistic care of patients who suffer from chronic respiratory diseases. Eur Respir J 2018;51:1800316.  2. Panagioti M, Scott C, Blakemore A, Coventry PA. Overview of the prevalence, impact, and management of depression and anxiety in chronic obstructive pulmonary disease. Int J Chron Obstruct Pulmon Dis 2014;9:1289-1306.  3. von Leupoldt A, Kenn K. The psychology of chronic obstructive pulmonary disease. Curr Opin Psychiatry 2013;26(5):458-463. 4. Yohannes AM, Alexopoulos GS. Depression and anxiety in patients with COPD. Eur Respir Rev 2014;23:345-349.  5. Sikjær MG, Løkke A, Hilberg O. The influence of psychiatric disorders on the course of lung cancer, chronic obstructive pulmonary disease and tuberculosis. Respir Med 2018;135:35-41.

Brænder du for at skrive?

Vil du gerne dele din forskning eller dine kliniske erfaringer med dine kollegaer inden for netop dit speciale? Har du en ide til en artikel, som du gerne vil udgive hos os? Send redaktionen en mail på redaktion@bpno.dk

Send mail til redaktionen
Back to top