Skip to Content

Stort forbrug af amfetamin og cannabis øger risikoen for ny behandlingsepisode blandt personer, der lider af skizofreni

Personer, der lider af skizofreni, har ofte en rusmiddelrelateret diagnose. En stor undersøgelse i Danmark har for nylig fundet, at sammenfald mellem skizofreni og nogensinde at have haft et rusmiddelproblem er 37%.1 

Et stort forbrug af rusmidler kan forværre og forøge psykotiske symptomer for denne gruppe,2,3 og resulterer ofte i et sværere sygdomsforløb sammenlignet med skizofrene uden rusmiddelmisbrug. Det ses blandt andet i form af større udfordringer ved at tage medicin regelmæssigt og flere tilbagefald til psykotisk sygdom.4,5 

Forværringen af de psykotiske symptomer skyldes blandt andet, at rusmidlerne øger koncentrationen af dopamin i striatum, enten direkte (for eksempel amfetamin, kokain), eller indirekte (for eksempel cannabis, alkohol). Det er derfor ikke overraskende, at eksperimentelle undersøgelser har vist, at forskellige rusmidler kan fremkalde psykoselignende symptomer, for eksempel cannabinoider,2,6 amfetamin7,8 og kokain.9 

Et vigtigt spørgsmål er, om misbrug af nogle bestemte rusmidler i særlig grad øger risikoen for, at man får brug for behandling for skizofreni igen? Det ved vi faktisk meget lidt om. Tidligere studier har primært sammenlignet personer med skizofreni, der bruger eller ikke bruger rusmidler, hvor det altovervejende fokus har været brug af cannabis. Resultater fra disse undersøgelser har for eksempel vist, at skizofrene, der bruger cannabis, har højere risiko for genindlæggelse på grund af psykotiske symptomer sammenlignet med skizofrene, der ikke bruger cannabis,10 eller er stoppet med at bruge cannabis.11 Derudover ser det ud til, at et stort forbrug af cannabis med høje niveauer af delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) i særlig grad øger risikoen for genindlæggelse på grund af psykotiske symptomer,12 men vi mangler viden fra studier, som har sammenlignet brug af forskellige typer af rusmidler, for at blive klogere på, om der er nogle bestemte rusmidler udover cannabis, man især skal være opmærksom på i denne patientgruppe. Formålet med vores studie var derfor at undersøge, om der er nogle specifikke rusmidler, som øger risikoen for en ny behandlingsepisode på grund af forværring af skizofrenien. 

Ved at undersøge personer med en skizofrenidiagnose, som blev indskrevet i misbrugsbehandling i Danmark, var vi i stand til at undersøge en lang række rusmidlers rolle. Disse rusmidler omfattede opiater, cannabis, amfetamin, alkohol, benzodiazepiner, kokain og MDMA.

634 personer med skizofreni blev fulgt i perioden 2000-2013
I perioden 2000-2006 blev 634 personer, kendt med en skizofrenidiagnose, indskrevet i misbrugsbehandling (ambulant eller døgnbehandling) i Danmark. Ved indskrivning i misbrugsbehandling svarer man blandt andet på, hvilke rusmidler man primært har brugt i tiden op til indskrivningen. Ved at følge denne gruppe via Det Psykiatriske Centralregister frem til februar 2013, kunne vi derfor undersøge, hvorvidt brug af specifikke typer af rusmidler øger/mindsker risikoen for, at man igen kommer i psykiatrisk behandling på grund af forværring af skizofreni.

Resultater
Frem til 2013 kom 78,7% af alle de personer vi fulgte i skizofreni-behandling igen, mens 6,8% døde uden at komme i behandling igen. Omkring halvdelen af dem, der kom i behandling igen, angav opiater og cannabis som deres primære anvendte rusmiddel, mens 15,5-21% angav kokain, benzodiazepiner, alkohol og amfetamin, og kun 3,2% MDMA. I den univariate regressionsanalyse (hvor der ikke tages højde for andre faktorer), fandt vi en statistisk signifikant sammenhæng mellem brug af amfetamin ved indskrivning i misbrugsbehandling og øget risiko for senere at komme i skizofreni-behandling igen (p = 0,015). 

I den multivariate regressionsanalyse (hvor vi tog højde for sociodemografiske variable, psykiatriske variable og brug af andre rusmidler), fandt vi ligeledes en statistisk signifikant sammenhæng mellem brug af amfetamin ved indskrivning i misbrugsbehandling og øget risiko for senere at komme i skizofreni-behandling igen (p = 0,014), samt mellem brug af cannabis ved indskrivning i misbrugsbehandling og øget risiko for senere at komme i skizofreni-behandling igen (p = 0,030). Vi fandt ingen sammenhæng med de andre typer af rusmidler: kokain, opiater, alkohol, MDMA og benzodiazepiner.

Amfetamin øger risikoen for ny behandlingsepisode
Den øgede risiko i forbindelse med brug af amfetamin er i tråd med tidligere studier, der har vist, at amfetamin kan fremkalde og forværre psykotiske symptomer blandt personer, der lider af skizofreni.7,8 Selvom alle rusmidler øger den synaptiske dopaminkoncentration i striatum, opnås dette via forskellige mekanismer. Særligt for amfetamin er dets evne til at øge den præsynaptiske dopaminfunktion, ved at øge dopaminsyntesen og den præsynaptiske dopaminfrigivelse, hvilket ikke gælder for for eksempel kokain, som primært virker ved at hæmme genoptagelsen af dopamin efter brug.13,14 Ifølge en ny oversigtsartikel,15 er det især de præsynaptiske dopaminfunktioner, som er forhøjet ved personer, der lider af skizofreni. Amfetamins præsynaptiske virkningseffekt kan således hjælpe med til at forklare, hvorfor især amfetamin øger risikoen for en ny behandlingsepisode.

Samtidig er det vigtigt at påpege, at der i de seneste år er sket væsentlige ændringer i forekomsten af amfetamin og kokain på det illegale danske stofmarked. Analyser af stoffer, som er blevet beslaglagt i de største danske byer viser, at forekomsten af amfetamin er faldet (siden 2010), mens forekomsten af kokain er steget. I forhold den samlede mængde af beslaglagte hårde stoffer er andelen af amfetamin således faldet fra 33% i 2010 til 14% i 2017, mens andelen af kokain er steget fra 37% i 2010 til 75% i 2017.16 Vores undersøgelse dækker perioden fra 2000-2013, og altså primært perioden før 2010. Fremtidige undersøgelser er nødvendige for at undersøge, om den øgede forekomst af kokain siden 2010 leder til andre resultater end vores undersøgelse.

Cannabis øger også risiko, omend sammenhængen er mindre robust
Sammenhængen med cannabisbrug og ny behandlingsepisode for skizofreni var mindre robust end med amfetamin. Ifølge tidligere studier øger brug af cannabis risikoen for tilbagefald blandt skizofrene,17 men sammenhængen er ikke altid robust,18 og studierne er begrænset af, at de ikke har kontrolleret for stort forbrug af andre stoftyper. En mulig forklaring på de blandende resultater i disse undersøgelser er, at der ofte ikke er taget højde for, hvilke typer af cannabis, personerne har brugt. Cannabis består af mindst 144 forskellige cannabinoider, og nyere forskning har vist, at mens nogle cannabinoider (især THC) fremkalder og forværrer psykotiske symptomer, har en anden af de primære cannabinoider, cannabidiol (CBD) tilsyneladende den modsatte effekt,19,20 og kan derved potentielt modvirke THC’s psykosefremkaldende effekt. Vi må derfor forvente, at der er forskel på skadelige og helbredsfremmende effekter i forhold til skizofreni, afhængig af styrkeforholdet mellem THC og CBD.

Af samme grund er det derfor også vigtigt at understrege, at flere og flere data peger på, at THC-niveauet i de overordnede cannabistyper, marihuana og hash, er steget i løbet af de seneste 20 år. En omfattende undersøgelse fra Frankrig21 viser for eksempel, at gennemsnitsniveauet af THC i marihuana er steget gradvist fra 2% i 1995 til 13% i 2016, mens der i hash har været en langsom stigning frem til 2009, efterfulgt af en dramatisk stigning siden 2012 (10% i 2009 og 23% i 2016). 

Den samme tendens gør sig gældende i andre europæiske lande og i USA.22 Hvis vi ser på situationen i Danmark, steg gennemsnitsniveauet af THC i hash fra 8% i begyndelsen af 90’erne23 til over 27% i 2014-2016,16 hvor rapporter fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet viser en særlig markant stigning i perioden 2012-2014 (personlig korrespondance med lektor Christian Lindholst).

Da vores undersøgelse dækker perioden 2000-2013, dækker den primært perioden før den dramatiske THC-stigning i hash i Danmark. Tager man den markante stigning i THC-niveauet fra 2012 og frem i betragtning, er der stor sandsynlighed for, at særligt brug af hash i dag medfører endnu større risiko for forværring af psykotiske symptomer. Det er derfor afgørende, at fremtidige undersøgelser tager højde for hvilke typer af cannabis, der er tale om, samt måler ratioen af THC og CBD, for eksempel gennem en blodprøve.20

  • Den øgede risiko for en ny behandlingsepisode for skizofreni forbundet med brug af amfetamin og cannabis peger på, at det er vigtigt at tale og tage hånd om brug af rusmidler – især amfetamin og cannabis – blandt personer med en skizofrenidiagnose. I forhold til cannabis er det vigtigt at informere om, at risikoen vurderes særlig høj ved cannabisprodukter med et højt niveau af THC og lavt niveau af CBD.24 

  • Interessekonflikter: Forfatterne har ingen interessekonflikter.

  • 1. Toftdahl NG, Nordentoft M, Hjorthøj C. Prevalence of substance use disorders in psychiatric patients: a nationwide Danish population-based study. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 2016;51:129-140. 2. D’Souza DC, Sewell RA, Ranganathan M. Cannabis and psychosis/schizophrenia: human studies. Eur Arch Psychiatry Clin Neurosci 2009;259:413-431. 3. Arseneault L, Cannon M, Witton J, Murray RM. Causal association between cannabis and psychosis: examination of the evidence. British Journal of Psychiatry 2004;184:110-117. 4. Malla A, Norman R, Bechard-Evans L, Schmitz N, Manchanda R, Cassidy C. Factors influencing relapse during a 2-year follow-up of first-episode psychosis in a specialized early intervention service. Psychol Med 2008;38:1585-1593. 5. Wade D, Harrigan S, Edwards J, Burgess PM, Whelan G, McGorry PD. Substance misuse in first-episode psychosis: 15-month prospective follow-up study. Br J Psychiatry 2006;189:229-234. 6. Morrison PD, Zois V, McKeown DA, Lee TD, Holt DW, Powell JF, et al. The acute effects of synthetic intravenous Delta9-tetrahydrocannabinol on psychosis, mood and cognitive functioning. Psychol Med 2009;39:1607-1616. 7. Alharbi FF, el-Guebaly N. Cannabis and Amphetamine-type Stimulant-induced Psychoses: A Systematic Overview. Addict Disord Their Treat 2016;15:190-200. 8. Curran C, Byrappa N, McBride A. Stimulant psychosis: systematic review. British Journal of Psychiatry 2004;185:196-204. 9. Roncero C, Daigre C, Grau-Lopez L, Barral C, Perez-Pazos J, Martinez-Luna N, et al. An international perspective and review of cocaine-induced psychosis: a call to action. Subst Abus 2014;35:321-327. 10. Manrique-Garcia E, Zammit S, Dalman C, Hemmingsson T, Andreasson S, Allebeck P. Prognosis of schizophrenia in persons with and without a history of cannabis use. Psychol Med 2014;44:2513-2521. 11. Schoeler T, Monk A, Sami MB, Klamerus E, Foglia E, Brown R, et al. Continued versus discontinued cannabis use in patients with psychosis: a systematic review and meta-analysis. Lancet Psychiatry 2016;3:215-225. 12. Schoeler T, Petros N, Di Forti M, Klamerus E, Foglia E, Ajnakina O, et al. Effects of continuation, frequency, and type of cannabis use on relapse in the first 2 years after onset of psychosis: an observational study. Lancet Psychiatry 2016;3:947-953. 13. Calipari ES, Ferris MJ. Amphetamine Mechanisms and Actions at the Dopamine Terminal Revisited. J Neurosci 2013;33:8923-8925. 14. Sulzer D. How addictive drugs disrupt presynaptic dopamine neurotransmission. Neuron 2011;69:628-649. 15. Howes OD, Kambeitz J, Kim E, Stahl D, Slifstein M, Abi-Dargham A, et al. The Nature of Dopamine Dysfunction in Schizophrenia and What This Means for Treatment. Arch Gen Psychiat 2012;69:776-786. 16. Lindholst C, Johannesen M, Müller IB, Reitzel LA, Christoffersen D, Worm-Leonhard M, et al. Narkotika på gadeplan 2017, Sundhedsstyrrelsen 2018. 17. Dalmau A, Bergman B, Brismar B. Psychotic disorders among inpatients with abuse of cannabis, amphetamine and opiates. Do dopaminergic stimulants facilitate psychiatric illness?. European Psychiatry 1999;14:366-371. 18. San L, Bernardo M, Gomez A, Pena M. Factors associated with relapse in patients with schizophrenia. Int J Psychiatry Clin Pract 2013;17:2-9. 19. Iseger TA, Bossong MG. A systematic review of the antipsychotic properties of cannabidiol in humans. Schizophr Res 2015;162:153-161. 20. Thomsen KR, Callesen MB, Feldstein Ewing SW. Recommendation to reconsider examining cannabis subtypes together due to opposing effects on brain, cognition and behavior. Neurosci Biobehav Rev 2017;80:156-158. 21. Dujourdy L, Besacier F. A study of cannabis potency in France over a 25 years period (1992–2016). Forensic Sci Int 2017;272:72-80. 22. ElSohly MA, Mehmedic Z, Foster S, Gon C, Chandra S, Church JC. Changes in Cannabis Potency Over the Last 2 Decades (1995-2014): Analysis of Current Data in the United States. Biol Psychiatry 2016;79:613-619. 23. Lindholst C, Andreasen M F, Kaa E. Det illegale stofmarked i Århus: Status og udvikling over 10 år Aarhus, Danmark. Aarhus Universitetsforlag 2008. 24. Englund A, Freeman TP, Murray RM, McGuire P. Can we make cannabis safer?. Lancet Psychiatry 2017;4:643-648. 

Brænder du for at skrive?

Vil du gerne dele din forskning eller dine kliniske erfaringer med dine kollegaer inden for netop dit speciale? Har du en ide til en artikel, som du gerne vil udgive hos os? Send redaktionen en mail på redaktion@bpno.dk

Send mail til redaktionen
Back to top