Anja Wellejus
Anja Wellejus er afdelingsleder hos Chr. Hansen og arbejder med præklinisk forskning inden for probiotika, præbiotika og synbiotika. Hun er uddannet Human Biolog og har en ph.d.-grad fra Københavns Universitet. Anja var i en årrække ansat på Farmakologisk Institut under Københavns Universitet, hvor hun forskede i sædkvalitet, og blev senere ansat i et biotekfirma, der fokuserede på neurodegenerative sygdomme. I 2011 sluttede Anja sig til Human Health Research, Chr. Hansen, der screener og karakteriserer probiotiske bakterier og deres interaktioner med andre bakterier, tarmepithelet og immunsystemet.