Anne Sofie Abildskov Dahl
Anne Sofie Abildskov Dahl er lægestuderende på medicinstudiets kandidatdel og forskningsassistent ved Center for Neuropsychiatric Schizophrenia Research (CNSR). Arbejdet med artiklen er muliggjort af et scholarstipendiat fra Lundbeck Fonden og Dansk Psykiatrisk Selskab.
Anne Sofie har fortsat sin tilknytning til CNSR som forskningsassistent og hun er involveret i flere forskningsprojekter, herunder PRESCIENT, et longitudinelt multicenter-studie, der undersøger kliniske, kognitive og biologiske markører for psykoseudvikling hos personer i klinisk høj risiko for psykose. Hendes kerneopgaver omfatter indsamling af biologiske data, bl.a. EEG, vitale værdier, blod- og spytprøver. Hun er desuden nyligt valgt forperson for Psykiatrigruppen for MedicinStuderende (PMS) og drømmer om i fremtiden at forske i skizofreni og psykoser ud fra et neuropsykiatrisk perspektiv.