Søren Post
Søren Post, cand. pharm, har i mange år arbejdet i psykiatrien, på botilbud, rusmiddelcentre og andre institutioner, hvor han har beskæftiget sig med anvendelsen af psykofarmaka og rusmidler. Hans faglige interesse har altid kredset om, hvordan disse stoffer påvirker os – ikke kun biologisk, men også socialt og organisatorisk.
I dag driver Søren virksomheden Reagens, hvor han arbejder for at skabe mening med medicin og rusmidler. Han rådgiver kommuner, regioner og private aktører med henblik på at øge forståelsen for og sikkerheden omkring medicinanvendelse.
Formålet er at bidrage til bedre liv med medicin – for borgere, patienter og brugere.