Opmuntrende resultater for patienter med aggressiv lymfom
Martin Hutchings præsenterer i denne MEDtalk opdaterede resultater fra NP39488 studiet fra ASH i San Diego. Dette studie undersøger en kombination af Glofitamab og antistof-drug conjugatet polatuzumab vedotin til behandling af patienter med tilbagefald eller refraktær storcellet B-celle-lymfomer. Studiet har vist høje respons- og høje komplette respons-rater, især i patienter med high-grade B-cell lymphoma. Cirka 125 patienter er indtil videre inkluderet i studiet, der giver behandling i en begrænset periode på ca. 8,3 måneder.