PREDICT: Et nationalt center for inflammatoriske tarmsygdomme
Det nyoprettede grundforskningscenter; Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT) har fokus på forebyggende indsats over for inflammatoriske tarmsygdomme som Morbus Crohn og colitis ulcerosa. Formålet er at blive klogere på ætiologi og sygdomsforløb, kunne skræddersy behandling samt forbedre prognosen. Hør i denne MEDtalk, centerleder, læge og professor i epidemiologisk gastroenterologi, Tine Jess, fortælle nærmere om formålet og initiativet bag PREDICT, herunder også hvordan unik data indsamles ved hjælp af det offentlige sundhedsvæsen og de nationale sundhedsregistre.