Forekomsten af kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) er høj blandt voksne danskere og medfører hvert år mange indlæggelser og dødsfald. Det er besluttet, at patienter med KOL skal følges og kontrolleres i almen praksis frem for på hospitalerne. Det er nogle år siden, at dette studie er udført, og siden er der blevet ansat hjælpepersonale i almen praksis, med fokus på undervisning, organisering og på selve sygdommen KOL. Det er et skridt på vejen, men der resterer stadig arbejde med udvikling af systematik, ensartethed og kvalitet i KOL-behandlingen. Dette skal ses i lyset af, at almen praksis har rigtig mange udfordringer, som består i en ældre befolkning, flere kroniske sygdomme, og skærpede registreringskrav. Mere tid til patienten og en mere holistisk tilgang er således nødvendig for at behandlingen er til gavn for både for patienten, lægen og samfundet.

Sygeplejefaget påvirkes i vore dage af krav om effektivitet, optimering, standardisering og ikke mindst af de nye muligheder, som udviklingen på sundhedsområdet giver. Sygeplejersker møder i stigende grad krav fra både patienter og pårørende og fra politikere samt fra andre samarbejdspartnere. Midt i den kompleksitet skal sygeplejersker træffe etiske valg, som er bedst for patienten. De etiske konflikter, som sygeplejerskerne oftest beskriver, er mere en etisk bekymring end et egentligt dilemma. Det er bekymringer som opstår, fordi de må gå på kompromis med grundlæggende sygeplejefaglige værdier i et system, hvor standardisering af pleje og behandling i stadig højere grad er i højsædet. Sygeplejerskerne oplever derfor, at deres faglighed kompromitteres.

Type 2-diabetes er en progressiv sygdom, hvor der i lang de fleste tilfælde er brug for  kombination af flere forskellige lægemidler. I denne MEDtalk kan redegør Filip Krag Knop for kombinationsmulighederne ved behandling med SGLT-2 hæmmer og GLP-1  receptor agonist.

Nye behandlingsmål for LDL-kolesterol ved type 2-diabetes, familiær hyperkolesterolæmi og nefropati.

Forskelle i dødelighed ved depression

Komorbid depression og kronisk fysisk sygdom resulterer i en højere dødelighed. Specielt observerede vi en højere dødelighed hos mennesker med en hospitals-baseret depression, der var diagnosticeret inden en kronisk fysisk sygdom. Fremtidige studier må undersøge specifikke mekanismer og mulige årsagsmekanismer. Dette må både tage højde for patofysiologiske mekanismer og for forhold i relationen mellem lægen og patienten.

Personer med albuminuri har søget risiko for hjerte-kar-sygdom, nyresygdom og andre komplikationer af diabetes.