Nyt nationalt forskningsprojekt om undertyper af type 2-diabetes

Type 2-diabetes er en heterogen sygdom med flere undertyper, der hver især kræver, at behandlingen tilpasses til den enkelte patient. Det er vigtigt at forstå, hvordan undertyper af type 2-diabetes defineres og adskiller sig fra hinanden. Dette undersøges nu i et nationalt forskningsprojekt i et samarbejde mellem de fem Steno Diabetes Centre, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Antallet af danskere, som rammes af type 2-diabetes er stigende. Sygdommen anses i dag som værende heterogen, og vi antager, at sygdommen kan opdeles i mere velafgrænsede undertyper i forhold til klinisk præsentation, komplikationer, ætiologi og patofysiologi, og at identifikationen af disse undertyper kan føre til en bedre og mere individualiseret behandling og kontrol af sygdommen.

Selvom der allerede er en begyndende forståelse af type 2-diabetes undertyperne, er der fortsat lang vej igen. Der er derfor behov for væsentlig mere viden om, hvordan undertyperne kan identificeres og adskilles, således at behandlingen bedre kan tilpasses den enkelte patient.

Dette søges nu afdækket i et nyt nationalt samarbejde mellem alle Steno Diabetes Centre i Danmark, Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet og Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet. Samarbejdet har fået bevilliget 25 millioner kr. over 5 år – fra det første Steno National Collaborative Grant – til projektet »Closing in on sub-segmentation in type 2-diabetes in the Danish nationwide DD2 cohort«, der ledes af professor Allan Vaag fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Mere end én model for opdeling af type 2-diabetes

Forskerne tilknyttet Dansk center for strategisk forskning i type 2-diabetes (DD2) har tidligere foreslået en model for opdeling af type 2-diabetes i undertyper, og et alternativt forslag til opdeling er blevet foreslået af en svensk gruppe fra Lunds Universitet.

Det er endnu uklart, om disse forslag er sammenlignelige, og om de kan anvendes klinisk, og der er derfor behov for mere forskning på området. En væsentlig del af forskningsprojektet er derfor at validere og videreudvikle nye forskellige modeller til undertypeopdelingen af type 2-diabetes i DD2-kohorten.

Det er en betydelig styrke netop at undersøge dette forskningsspørgsmål i DD2-kohorten, fordi den er én af meget få kohorter i verden, der udelukkende består af klinisk ny-diagnosticerede patienter med type 2-diabetes. Derudover har DD2-kohorten et meget stort og detaljeret datasæt på deltagerne, ikke bare med data fra indrulleringen, men også med stærke longitudinelle data på deltagerne, der baserer sig på de meget valide danske registre.

Berigelse af eksisterende datasæt

Det nye nationale samarbejde bygger på det eksisterende DD2, der blev etableret i 2010 som en national forskningsbiobank og database. Siden da har DD2, med patienternes samtykke, indsamlet data og blodprøver fra patienter med ny-diagnosticeret type 2-diabetes. Den nationale indsamling forgår stadig og udføres i samarbejde med praktiserende læger, samt diabetesambulatorier på hospitalerne, hospitalslaboratorier og kommuner.

DD2 har indsamlet data og blodprøver fra tæt på 10.000 patienter med ny-diagnosticeret type 2-diabetes. Materialet er løbende blevet beriget med analyser af blodprøverne i biobanken, og der er foretaget koblinger af data med øvrige danske sundhedsregistre. Data i DD2 vil udgøre rygraden i dette nye samarbejde, og vil blive beriget med nye sofistikerede genetiske analyser, fødselsvægtsoplysninger samt måling af en lang række nye biomarkører.

Nye muligheder for genetiske analyser

De seneste års store fremskridt i vores forståelse af geners indflydelse på udviklingen og progressionen af forskellige sygdomme er desværre endnu ikke slået igennem til gavn for den enkelte patient inden for type 2-diabetes. Men en ny metode kaldet »polygenetisk risikoscore« (PRS), kan måske ændre dette.

PRS anvender den samlede viden, man har fra en genetisk analyse, og beregner heraf en samlet risikoscore for enten udviklingen eller progressionen af en given sygdom over tid. Men metoden er endnu ikke appliceret på store mængder af data fra patienter med type 2-diabetes.

Med data på de 10.000 patienter med type 2-diabetes fra DD2 står forskerteamet med en unik mulighed for at teste, om PRS kan øge vores forståelse af hvilke genetiske mekanismer, der ligger bag ved variationen i udviklingen af type 2-diabetes, og de hermed tilhørende komplikationer. For at øge styrken i undersøgelsen, skal resultaterne inden for gældende lovgivning sammenkobles med forskellige danske registre om blandt andet medicinforbrug og komplikationer.

Betydningen af fødselsvægt

Omfattende dokumentation har bekræftet, at et ugunstigt intrauterint miljø og lav fødselsvægt har betydning for udviklingen af type 2-diabetes såvel som for følgesygdomme som hypertension, kronisk nyresygdom, arteriosklerose og kræft. En hypotese er, at et ugunstigt intrauterint miljø og lav fødselsvægt er associeret med en af de mere alvorlige undertyper af type 2-diabetes. Med ønsket om at teste denne hypotese, vil der blive indhentet fødselsvægte via originale journaler fra Rigsarkivet på alle DD2-deltagere, som dermed vil øge helheden af data.

Biomarkører for udvikling af type 2-diabetes

Til at skabe større indsigt i undertyperne af type 2-diabetes undersøges desuden en lang række cirkulerende biomarkører, der er udvalgt på baggrund af en hypotese om, at hver biomarkør har et stort potentiale til at definere og/eller forudsige prognoser for type 2-diabetes og følgesygdomme.

Disse biomarkører er involveret i blandt andet stofskifte, appetitregulering, inflammation, hjertebelastning, og nyrefunktion. Biomarkørerne kan dermed være med til at identificere hvilken undertype, den enkelte patient tilhører, og dermed også hvilken behandling der påkræves.

Perspektivering

Ifølge studier fra Danmark og Sverige er særligt den ene undertype af type 2-diabetes interessant, da denne i foreløbige undersøgelser er fundet associeret med flere komplikationer, reduceret behandlingsrespons og dårligere prognose.

Ved at få større indsigt i undertyperne kan projektet skabe evidens for hvilke personer, der har høj eller lav risiko, samt bedre evidens for en mere individuelt tilpasset – og dermed mere effektiv – behandling til den enkelte patient. Dette vil bidrage til at mindske risikoen for følgesygdomme, øge livskvaliteten, samt gøre det lettere for læger at vælge den rigtige behandling.

Vær med i DD2

Patientindrulleringen til DD2 er stadig i gang i hele Danmark. Alle praktiserende læger kan deltage og dermed bidrage væsentligt til den vigtige forskning, der kan gøre behandlingen af type 2-diabetes mere tilpasset den enkelte patient. Det er simpelt at deltage, og patientindrulleringen kan ske ved den almindelige diabeteskontrol og honoreres selvstændigt med en ydelseskode, der er uafhængig af forløbsydelsen og indtægtsloftet. Læs hvordan din praksis tilmelder sig på www.dd2.dk eller ring til 65 41 36 25.