Digital livsstilsvejledning af patienter med type 2-diabetes i almen praksis

Patienter med type 2-diabetes følges oftest i almen praksis, hvor regelmæssige konsultationer er vigtige for at fastholde og motivere livsstilsændringer, regulere metaboliske faktorer og forebygge diabetiske komplikationer. Vi beskriver her en digital livsstilsintervention, der nu testes i almen praksis.

Type 2-diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i Danmark. Der er i dag ca. 230.000 personer med kendt type 2-diabetes. I 1996 blev der registreret 114.000 med type 2-diabetes, hvilket betyder, at prævalensen de sidste 20 år er mere end fordoblet. Denne stigning forventes at fortsætte. Således estimeres det, at omkring 500.000 mennesker vil få diagnosen type 2-diabetes i 2025.¹

De fleste af patienterne følges i almen praksis, hvor den praktiserende læge eller praksispersonale støtter og motiverer patienten til en sundere livsstil og vedvarende farmakologisk behandling. Kommunerne har også tilbud, hvor patienterne kan henvises til forløb med fokus på mestring af deres sygdom, men flere patienter efterspørger mere individualiserede og fleksible tilbud.² Studier viser endvidere, at livsstilsvejledningen af type 2-diabetespatienter i almen praksis nogle steder kan forbedres. Man vurderer således, at patienterne har brug for mere støtte mellem konsultationerne, hvis de skal opnå og fastholde en sundere livsstil.³

Digital livsstilsvejledning

Apps og digitale løsninger kan tilbyde individualiseret og let tilgængelig vejledning og hjælpe til at motivere patienter til at gennemføre og dernæst fastholde livsstilsændringer, der er et vigtigt led i behandlingen af type 2-diabetes.⁴ Individualiseringen kan ske ved at anvende patientens egne data og via smartphone motivere patienten til at være mere fysisk aktiv, spise sundere samt huske at tage sin medicin.⁵

Identificering af vigtige faktorer for brugen i almen praksis

Men hvad er holdningen til digital livsstilsvejledning i almen praksis? Og hvilke faktorer har betydning for, om praksis vil bruge det til deres type 2-diabetespatienter? Det har en gruppe forskere undersøgt som led i forberedelsen til et klinisk kontrolleret studie, hvor formålet er at undersøge effekten af at tilbyde patienter med type 2-diabetes digital livsstilsvejledning kombineret med klinisk guidelinestøtte til de praktiserende læger. I forbindelse med den digitale livsstilsvejledning får hver patient tildelt en livsstilscoach, der med udgangspunkt i patientens egne mål og behov vejleder patienten asynkront i at ændre sin livsstil i et forløb på 12 måneder via livsstilsappen Liva.⁶ Dette vil blive fulgt op af et større RCT-studie, der gennemføres i 100 lægepraksisser med deltagelse af 600 patienter fra hele Danmark i perioden 2021-2023 (Projekt DICTA⁷). I et pilotstudie er fire lægepraksisser blevet præsenteret for den digitale løsning og efterfølgende interviewet. I alt deltog ni praktiserende læger og seks praksissygeplejersker i de fokusgruppe-interviews, hvor resultaterne kort beskrives nedenfor. For en uddybning henviser vi til den originale artikel.⁸

Rollefordelingen og livsstilsvejledning i almen praksis

Generelt var de involverede praksisser opmærksomme på diabetesskoler og andre eksterne tilbud i kommunerne, og to ud af fire praksisser henviste til tilbuddene. Men de praktiserende læger oplevede mangel på feedback og respons på de kommunale livsstilsinterventioner, og de var generelt uklare på rollefordelingen mellem almen praksis og kommunerne. Den interne rollefordeling bar præg af, at sygeplejersken talte om kost og motion med patienterne, mens den praktiserende læge varetog den medicinske regulering af patienternes blodsukker og eventuelle følgesygdomme. Generelt var der enighed om, at der var brug for et redskab, der i højere grad kunne understøtte et samarbejde mellem patient, praktiserende læge, praksispersonale samt evt. ekstern aktør for at motivere patienten til at ændre og fastholde en sund livsstil. 

Fordele og ulemper ved digital livsstilsvejledning i almen praksis

Efter præsentation af den digitale livsstilsintervention diskuteredes fordele og ulemper af interventionen. Alle deltagerne kunne se en fordel i at få adgang til patientdata som for eksempel antal skridt, kostmål, rygestop og andre mål, som patienten arbejder med i samarbejde med en livsstilscoach. Der var generelt enighed om, at hvis disse data var let tilgængelige for praksis, ville praksis lettere kunne støtte patienten i at ændre og fastholde en sund livsstil ved konsultationerne. En vigtig barriere var dog, hvis opfølgningen på den digitale intervention tog for meget tid, hvor praksispersonalet så hellere ville prioritere at tale med patienten. En anden barriere var, at brug af teknologi i en travl hverdag kræver en ændret arbejdsgang. Det kræver, at teknologien skal fungere fra dag ét og ikke koste flere ressourcer i form af tid eller konsultationer. Det blev også diskuteret, hvorvidt adgang til patientens data ville medføre en forventning fra patienten om, at praksispersonalet ville følge op på patientens livsstilsændringer, hvilket var et ekstra ansvar, som projektdeltagerne ikke ville påtage sig.

Er fremtidens livsstilsvejledning digital?

Patienter med type 2-diabetes ses mindst én gang om året til kontrol i almen praksis. Et digitalt redskab som Liva vil kunne bidrage til, at den praktiserende læge eller praksispersonalet følger op på patienten med udgangspunkt i de data, Liva løbende indsamler, og støtter patienterne i at opnå og fastholde en sund livsstil. Vi har fundet forskellige faktorer, der har betydning for implementering af digital livsstilsvejledning i almen praksis. At digital livsstilsintervention har potentiale til at støtte patienter med type 2-diabetes til bedre sygdomsmestring, er der dog ikke nogen tvivl om, og fremtiden byder på langt flere digitale løsninger. Så ja – fremtidens livsstilsvejledning kan formentlig foregå digitalt for en gruppe af patienterne, hvis der tages højde for de faktorer, som vi har belyst i denne artikel.