Ernæringsindsats er en samfundsøkonomisk guldgrube 

Sygdomsrelateret underernæring koster sundhedsvæsenet svimlende summer. Eksperter kalder på tidlig opsporing i ældreplejen og optimeret indsats på sygehuse, bedre uddannelse og ekspert centre i alle regioner. Så kan store gevinster opnås for både livskvalitet og økonomi.

Mette Holst og Henrik Højgaard Rasmussen indgår begge i internationale og nationale komiteer og har medvirket til udarbejdelsen af rapporten ’Samfundsøkonomiske konsekvenser af sygdomsrelateret underernæring i Danmark’, der udkom af Optimal Nutrition Care for All-DK samarbejdet i november 2024.

Sygdomsrelateret underernæring koster sundhedsvæsenet 14,5 milliarder kroner årligt, og forebyggelse og behandling kan reducere samfundets omkostninger med op til 46 milliarder kroner frem mod 2035. Det viser en ny rapport, der præsenterer de sundhedsøkonomiske konsekvenser af sygdomsrelateret underernæring i Danmark. Den belyser også potentialet for besparelser gennem tidlig opsporing og ernæringsbehandling.

Sygdomsrelateret underernæring er en trussel for individet og samfundet 

Sygdomsrelateret underernæring er en alvorlig og ofte overset tilstand, hvor kroppens behov for essentielle næringsstoffer ikke bliver dækket. Underernæring under akut og kronisk sygdom fører i varierende grad til tab af muskelmasse og funktion (sarkopeni), reduceret immunforsvar og nedsat organfunktion. Dette forringer kroppens evne til at bekæmpe sygdomme, hele væv og håndtere medicinske behandlinger.

Underernæring opstår typisk som følge af en kombination af utilstrækkeligt kostindtag under akut sygdom med inflammation og nedsat optagelse af næringsstoffer, men kan også være en følge af kroniske lidelser som KOL, kredsløbssygdomme og kræft, der øger kroppens energiforbrug og/eller reducerer appetitten. Disse mekanismer skaber en ond cirkel, hvor patientens generelle sundhedstilstand forværres, og risikoen for komplikationer stiger. Derved har patienter med underernæring flere og længere hospitalsindlæggelser, længere rekonvalescenstid og øget risiko for død som følge af sygdom og behandling. 

Ifølge nyere data er 40 % af de patienter, der indlægges på hospitaler i Danmark, underernærede. Sygdomsrelateret underernæring ses også hos ældre i primærsektoren, i almen praksis og hos borgere i eget hjem og på plejehjem. For sen opsporing og indsats i primærsektoren er almindeligt og medvirker til nedsat fysisk funktionsevne, øget behov for hjælp i hjemmet og andre sundhedsydelser som forebyggelige indlæggelser samt nedsat livskvalitet.

Den nyligt udgivne rapport ’Samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark’, der er udarbejdet af Menon Economics for Optimal Nutritional Care for All (ONCA-Danmark) fokuserer specifikt på de økonomiske og kliniske konsekvenser af sygdomsrelateret underernæring i Danmark¹. 

Sygdomsrelateret underernæring koster sundhedsvæsenet 14,5 milliarder kroner årligt, og forebyggelse og behandling kan reducere samfundets omkostninger med op til 46 milliarder kroner frem mod 2035.

Beregning af omkostningerne ved underernæring

Rapporten bygger på en omfattende analyse af de økonomiske konsekvenser af sygdomsrelateret underernæring i Danmark, og beregningerne er baseret på flere datakilder. Først og fremmest benyttes nationale sundhedsdata, der inkluderer information om hospitalsindlæggelser, genindlæggelser og komplikationer relateret til underernæring. For eksempel blev data om gennemsnitlige indlæggelsestider og behandlingsomkostninger pr. patient analyseret. Derudover inddrages epidemiologiske studier, hvor data om prævalens og forekomst af sygdomsrelateret underernæring i Danmark blev kombineret med internationale studier for at modellere problemets omfang og konsekvenser. Dette gælder især for det kommunale område, hvor danske data er meget begrænsede, ligesom omkostningerne til øget forbrug af konsultationer i almen praksis er svære at estimere på baggrund af få eksisterende danske data. Endelig blev kvalitetsjusterede leveår (QALYs) anvendt til at kvantificere tab af livskvalitet og produktivitet. 

Resultater 

Rapporten finder, at 203.000 danskere var berørt af underernæring i 2024, og konsekvenserne er alarmerende. De økonomiske konsekvenser spænder fra direkte sundhedsudgifter til tab af livskvalitet og produktivitet, hvilket gør det afgørende at implementere forebyggende strategier. De direkte økonomiske omkostninger for sundhedsvæsenet udgør 14,5 milliarder kroner årligt.

Baggrunden for dette store beløb er flere. Underernærede patienter har længere indlæggelsestider og flere komplikationer, hvilket øger hospitalsomkostningerne markant. Der er øgede udgifter til kirurgiske og medicinske behandlinger, hvilket er en direkte konsekvens af den nedsatte helingsevne og forhøjede infektionsrisiko hos underernærede patienter. Derudover ved vi, at patienter med sygdomsrelateret underernæring kræver længere og mere intensiv genoptræning for at genvinde basale funktioner.

Det er ikke kun de direkte omkostninger for sundhedsvæsenet, der er store. Det er de indirekte også, som er beregnet til 24,8 milliarder kroner årligt. I dette beløb er medregnet tab af produktivitet, idet personer i erhvervsaktiv alder har reduceret arbejdstid eller må forlade arbejdsmarkedet på grund af komplikationer relateret til underernæring. Det medfører en reducering af den samfundsmæssige værdi gennem deres arbejde. 

Gruppen af underernærede har også et øget plejebehov både i hjemmet og på institutioner, hvilket yderligere belaster sundheds- og socialsektoren. En anden vigtig konsekvens af underernæring er, at reduceret fysisk og mental funktionsevne resulterer i tabte kvalitetsjusterede leveår (QALYs), hvilket er en vigtig indikator for både sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser. Det blev estimeret, at sygdomsrelateret underernæring årligt medfører et tab på 16.000 QALYs.

For at vurdere besparelsespotentialet blev der opstillet scenarier, der sammenlignede fortsat passivitet med implementering af tidlig opsporing og ernæringsbehandling. Modellen viste, at:

• Tidlig screening og intervention kan reducere hospitalsindlæggelser med op til 25 %.
• Skræddersyede ernæringsløsninger kan reducere genindlæggelser med op til 15 %.
• Det samlede besparelsespotentiale frem mod 2035 er estimeret til 46 milliarder kroner.

Fremskrivning viser et endnu større behov for handling

Antallet af borgere og patienter, der er ramt af sygdomsrelateret underernæring, forventes at stige som følge af den aldrende befolkning. Rapporten understreger behovet for en national strategi for at bekæmpe sygdomsrelateret underernæring. ONCA-Danmark anbefaler, at Sundhedsstyrelsens vejledning om underernæring fra 2022 implementeres som nationale retningslinjer². Det vil både sikre systematisk opsporing af underernæring blandt sårbare grupper, skabe et kædeansvar på tværs af sektorer for at sikre sammenhængende behandlingsforløb samt fremme brugen af skræddersyede ernæringsløsninger som en integreret del af behandlingen.

Der er dog områder, som Sundhedsstyrelsens vejledning ikke berører, men hvor der ses store potentialer for rettidig opsporing. Herunder findes kommunale og regionale institutioner. Endelig er serviceloven i sig selv en barriere, idet området er omkostningsstyret, og således ikke i tilstrækkelig grad omfatter sundhedslovens muligheder for forebyggelsesindsatser. 

Konklusion

Sygdomsrelateret underernæring er en overset, men betydelig udfordring for sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien i Danmark. Rapportens data viser, at en proaktiv indsats kan forbedre livskvaliteten for tusindvis af patienter og samtidig reducere sundhedsvæsenets omkostninger betydeligt.

Med klare anbefalinger og evidens for besparelsespotentialet giver rapporten et stærkt grundlag for handling. Forebyggelse og behandling af underernæring bør prioriteres som en integreret del af den danske sundhedsstrategi.