Polycystisk ovariesyndrom er en endokrin lidelse, der ofte findes i sammenhæng med metaboliske og hormonelle forstyrrelser. Et nyt nationalt, registerbaseret kohortestudie har undersøgt sammenhængen mellem polycystisk ovariesyndrom og risiko for kardiovaskulær sygdom samt atrieflimmer. Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er en endokrinologisk lidelse, der rammer op mod 18% af alle kvinder.1 Diagnosen kræver tilstedeværelse af mindst to ...

Risikoen for at få pacemaker hos patienter med atrieflimren er blevet undersøgt ud fra data fra det danske landspatientregister. Ud fra en række af risikofaktorer, herunder køn, alder, medfødt hjertesygdom med flere, er der blevet bygget en risikoscore, der kan guide læger til at identificere, hvilke patienter med nyopdaget atrieflimren der er i højrisiko for ...

I denne episode vil overlæge Thomas Truelsen, overlæge ved neurologisk afdeling, Rigshospitalet og afdelingsansvarlig for trombolyse, tale om de behandlingsmæssige overvejelser, du kan gøre i forhold til en ældre patient med atrieflimren. Giver det mening at forebygge stroke hos en ældre patient med atrieflimren? Hvilken AK-behandling bør man vælge? Hvilke faktorer skal man vægte, når ...

I forhold til atrieflimren er det vigtigt at huske, at AK-behandling kun forebygger forekomst af stroke, men den eliminerer ikke risikoen. Det gælder både for behandling med vitamin-K antagonist og med et DOAK-præparat. Derfor sker det, at patienter med atrieflimren indlægges med stroke trods AK-behandling. I denne episode vil overlæge Thomas Truelsen, overlæge ved neurologisk ...

Stroke (apopleksi, blodprop eller blødning i hjernen) er en hyppig årsag til død verden over og den hyppigste årsag til erhvervet hjerneskade hos voksne. I Danmark rammes ca. 12.000 personer af stroke årligt. I denne podcast vil overlæge Thomas Truelsen, overlæge ved neurologisk afdeling, Rigshospitalet, og afdelingsansvarlig for trombolyse, redegøre for, hvad du som praktiserende læge kan gøre, og hvilken information du ...

Apopleksi er en frygtet komplikation til atrieflimren, men kan forebygges medicinsk med antikoagulant behandling, som dog skal afvejes mod blødningsrisikoen. Beslutning om denne behandling bør derfor baseres på nationale og internationale guidelines. Kvindelige patienter med atrieflimren har generelt en højere risiko for tromboemboli, hvorfor de har størst gevinst af antikoagulant behandling. Atrieflimren er den hyppigst ...

Patienter med atrieflimren har høj risiko for at udvikle tromboemboliske tilfælde, som oftest manifesterer sig som iskæmisk apopleksi. Heldigvis har oral antikoagulationsbehandling vist sig at være særdeles effektiv til at forebygge sådanne alvorlige hændelser, og denne behandling anbefales livslangt.  Behandlingen forebygger omtrent to tredjedele af alle iskæmiske apopleksier, men er ikke uden omkostninger, og alvorlige ...

Atrieflimren øger risikoen for apopleksi fire til seks gange, hvorfor europæiske og danske guidelines siden 2010 har anbefalet oral antikoagulerende behandling til patienter, som har moderat-øget risiko for apopleksi (CHA2DS2-VASc score på 1 eller derover for mænd og score på 2 eller derover for kvinder).  I årtier har man anvendt vitamin K-antagonister (VKA), som reducerer ...

Atrieflimren er en af de største kardiovaskulære problemstillinger i verden og påvirker ca. 2-3% af populationen i Europa og USA.1 Atrieflimren er vigtig at diagnosticere og behandle, da det er en kronisk diagnose, der blandt andet øger risikoen for apopleksi, hjertesvigt og pludselig død.  Behandlingen af atrieflimren er delt op i fem domæner: • Akut ...

Udgangspunktet for valg af AK-behandling er patienternes præference. I praksis kan det være, hvilken kontakt ønsker patienten til lægehuset, har patienten behov for tryghed ved hyppige kontroller eller ønsker patienten at være mere uafhængig. Nogle ønsker ikke hyppigere kontrol af INR-værdien, men foretrækker en behandling, hvor der er mindre kontrol, som eksempelvis er tilfældet ved ...