Risikoen for at få pacemaker hos patienter med atrieflimren er blevet undersøgt ud fra data fra det danske landspatientregister. Ud fra en række af risikofaktorer, herunder køn, alder, medfødt hjertesygdom med flere, er der blevet bygget en risikoscore, der kan guide læger til at identificere, hvilke patienter med nyopdaget atrieflimren der er i højrisiko for ...

Hjertesvigt er en folkesygdom, der rammer 1-2% af hele befolkningen, men symptomer ved hjertesvigt er uspecifikke og hyppigt forekommende også i befolkningen uden hjertesvigt. Hurtig og korrekt diagnose er således essentiel, og den diagnostiske proces begynder med en klinisk mistanke på baggrund af patientens symptomer. Diagnosen hjertesvigt kan imidlertid ikke stilles på baggrund af de ...

Patienter med hjertesvigt har ofte kontakt til sundhedssystemet, en øget risiko for kardiovaskulære hændelser, samt en høj dødelighed. Ved hjælp af PRO er der målt lav livskvalitet samt angst og depression ved udskrivelse. Dette har sammenhæng med efterfølgende øget risiko for dårligt sygdomsudfald – og særlig markant ved lav livskvalitet. Information fra PRO-data kan være ...

Op mod en tredjedel af patienter med hjertesvigt har også type 2-diabetes. Det øger samtidig risikoen for indlæggelse og død. I denne MEDtalk fortæller Kenneth Egstrup, professor i kardiologi, OUH Svendborg Sygehus, om, hvordan du kan reducere forekomsten af hjertesvigt og dødeligheden hos denne gruppe af ...

Tegn på hjertesvigt er karakteriseret ved åndenød, perifere ødemer og øget trætbarhed samt kardial dysfunktion. 1-2% af den voksne befolkning har hjertesvigt, og hyppigheden stiger med alderen. Den såkaldte NYHA-klassifikation bruges til både at fastslå patientens tilstand og til at træffe valg om behandling. Da hjertesvigt er et dynamisk syndrom, er samarbejdet mellem almen praksis, klinikker ...

Inden du starter testen, kan du med fordel læse denne artikel af Brian Bridal Løgstrup, “Vurdering af hjertesvigt – symptomer i almen praksis“, så du er godt klædt på til ...

I Danmark lider omkring 1-2% af hele den voksne befolkning af hjertesvigt, og andelen er endnu højere (mere end 10%) i aldersgruppen ≥70 år.1,2 Grundet sygdommens kroniske forløb og de potentielt vidtgående udrednings- og behandlingsmuligheder, er hjertesvigt forbundet med en stor økonomisk udgift for både den enkelte patient og for samfundet. Denne udgift fremkommer både ...

Det skønnes, at 5% af befolkningen over 75 år og 10% af de +85-årige har hjerteinsufficiens. Hjerteinsufficiens er en hyppig årsag til indlæggelser på medicinsk afdeling og skønnes at medføre ca. 11.000 indlæggelser årligt. En typisk sygehistorie for en patient med kronisk hjerteinsufficiens er, at patienten bliver indlagt med ”vand i lungerne” og efter akut ...

Med nærværende artikel vil jeg fortælle om den kliniske tilgang til hjertesvigtpatienterne i almen praksis. Jeg vil fortælle lidt om medicinen samt vigtigheden af et godt samarbejde mellem primær og sekundær sektor.  Hvordan finder praktiserende læger patienter med hjertesvigt, og hvor skal de være ekstra opmærksomme? Diagnosen hjertesvigt (eng. Heart Failure, HF) stilles, når patienten ...

Blokering af renin-angiotensin systemet (RAS) med angiotensin converting enzyme (ACE) hæmmere eller angiotensin II-receptor blokkere (ARB) forbedrer prognosen hos patienter med kronisk hjertesvigt.  RAS-blokaden reducerer dødeligheden relateret til progredierende hjerteinsufficiens og medfører færre akutte dødsfald og indlæggelser på grund af forværring i tilstanden. Desuden er der symptomatiske effekter i form af aftagende dyspnø, mindre træthed ...