Er patologisk kravafvisning en autismespektrum-forstyrrelse?
Patologisk kravafvisning (PDA) hos børn beskrives som ekstrem kravafvisende adfærd – også overfor dagligdags krav eller anmodninger, som for eksempel at gå i skole eller tage tøj på. PDA omtales og behandles i nogle sammenhænge som en selvstændig diagnose, forskellig fra autisme spektrum forstyrrelse (ASF) i øvrigt. Dette skønt evidensen er sparsom. Opfattelsen af autisme har ændret sig siden PDA oprindeligt blev beskrevet, så et bredere spektrum af sværhedsgrader kan omfattes af autisme-begrebet. PDA-adfærd kan derfor også være en del af ASF og måske være mere eller mindre fremtrædende ved ASF. Studiet her viser, at en gruppe med PDA og ASF ikke kan skelnes fra en gruppe med ASF uden PDA, og det er uvist, om PDA-adfærden kan skyldes andre psykiatriske problemer (komorbiditet). Ved udredning og behandling bør man undersøge komorbiditet, der kunne forklare PDA-symptomer. I praksis bør undersøges, hvad der driver den kravafvisende adfærd.
Brænder du for at skrive?
Vil du gerne dele din forskning eller dine kliniske erfaringer med dine kollegaer inden for netop dit speciale? Har du en ide til en artikel, som du gerne vil udgive hos os? Send redaktionen en mail på redaktion@bpno.dk
Send mail til redaktionen