Vaccination mod meningokoksygdom

Der er i dag virksomme vacciner mod fem af de seks N. meningitidis-grupper, som er årsag til IMS. Varigheden anslås til mellem seks måneder og fem år, hvorefter der er behov for en booster.

Samlet er der tiltagende evidens for, at influenza kan være udløsende årsag til AMI, hjertesvigt og apoplexi, navnlig hos ældre med kendt kardio-vaskulær sygdom. Risikoen synes at kunne reduceres gennem vaccination mod influenza. Nyere data tyder også på en tidmæssig relation mellem influenza og hoftefrakturer. Så måske kan influenzavaccination også beskytte mod hoftefraktur.

Kommunal KOL-rehabilitering

Fra ganske få studier, herunder den danske KOALA-database, tyder evidensen på, at der er ligeså gode effekter på fysisk formåen og livskvalitet af KOL-rehabilitering i kommunalt regi som i mere ressourcekrævende settings. Imidlertid er der flere og flere muligheder men også barrierer for at tilpasse træning til den enkelte borger/patients behov.

Apopleksipatienten med atrieflimren

Almen praksis skal fremover i højere grad og tidligere i forløbet varetage kontrol og efterbehandling af patienter efter akut koronart syndrom. Dermed bliver den praktiserende læges rolle som tovholder afgørende tidligt i forløbet.

Slægtninge til FH-patienter

Det er vigtigt at finde slægtninge til patienter med FH og, at de hurtigt sættes i kolesterolsænkende-behandling. Samtidig viser undersøgelsen, at på trods af, at en stor del af patienterne var i statin-behandling, havde de en øget risiko for et kardiovaskulært event.

Hvem skal vi vaccinere

Hvis man målrettet vaccinerer bestemte personer, kan man forøge effektiviteten dramatisk. Derfor bør man prioritere at vaccinere personer, som både i høj grad udsættes for smitte, og i høj grad vil bringe smitten videre til andre. Problemet er, at det er svært at identificere, hvem disse centrale personer er.