Medicinsk rygestopbehandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Et nyligt studie har fundet, at kun 18% af unge patienter med KOL havde indløst recept på rygestopmedicin i løbet af en 7-årig periode.

Den ledende årsag til udviklingen af KOL er rygning. Rygestop er derfor essentielt for at forebygge udviklingen af KOL, men rygestop er desuden essentielt i forebyggelse og behandling af en lang række øvrige kroniske sygdomme. Trods massiv viden om de sundhedsskadelige konsekvenser ryger ca. 30-40% af patienter med moderat/svær KOL fortsat.^1,2 Rygestop er en af hjørnestenene i behandlingen af KOL. Effekterne af et rygestop er bl.a. nedsat følelse af åndenød, mindre tab af lungefunktion, færre indlæggelser med luftvejsinfektioner, øget livskvalitet og nedsat dødelighed.³

Yngre patienter med KOL

Rygestop er særlig vigtigt blandt yngre patienter med KOL. Man formoder, at lungerne hos unge patienter med KOL er særligt sensitive over for tobaksrøg, eftersom deres lunger har taget skade allerede i en ung alder.⁴ For at forhindre yderligere accelereret lungefunktionstab er rygestop derfor altafgørende hos disse patienter.⁵

Rygestopbehandling

Der findes overordnet tre rygestopstrategier:

1. rygestop uden ekstern hjælp
2. rygestop vha. professionel vejledning/terapi og
3. rygestop vha. anvendelse af rygestopmedicin.

Den mest effektive rygestopbehandling er farmakologisk behandling, særligt hvis medicinen kombineres med professionel vejledning/terapi.^6,7 På trods af dette er der i Danmark ikke offentligt tilskud til rygestopmedicin. Som det er i dag, er det kun særlige grupper, der i visse perioder i udvalgte kommuner kan få økonomisk støtte til rygestopmedicin.

I studiet, der ligger til grund for en nyligt publiceret artikel – ”Pharmacological smoking cessation of adults aged 30-50 years with COPD” – undersøgte vi, i hvilket omfang mennesker med KOL gjorde brug af receptpligtig rygestopmedicin.⁸

Et nationalt, retrospektivt registerstudie

Vi udførte et nationalt, retrospektivt registerstudie. Vi identificerede alle patienter med KOL i Danmark mellem 30 og 50 år i perioden 2009-2015 (N = 7.734). Patienterne blev matchet med to kontroller uden KOL mht. alder, køn og geografi. Information om indløsning af recepter på rygestopmedicin (nikotinpræparater, bupropion og vareniclin) blev registreret. Det primære udfald var indløsning af en eller flere recepter på rygestopmedicin. Rygestatus for både cases og kontroller var ukendt.

18% indløste en recept på rygestopmedicin i perioden 2009-2015

KOL er en diagnose med en social slagside. Det bakkes op af vores studie, der finder markant nedsat sandsynlighed for at være i arbejde og for at have en videregående uddannelse, hvis man har en KOL-diagnose. Tabel 1 viser, at 82% af kontrollerne var i arbejde, mens tallet kun var 43% iblandt casene. Med hensyn til civilstatus var kun 48% af casene gift/samboende, mens tallet var 71% iblandt kontrollerne.

Tabel 2 viser, hvor mange mennesker der indløste en recept på rygestopmedicin i løbet af perioden 2009-2015. Vi fandt, at 18% af patienter med KOL i alderen 30-50 år indløste en recept på rygestopmedicin i perioden. For kontrolgruppen var det kun 3%, der indløste en recept på rygestopmedicin i samme periode. Tallene skal ses i lyset af en rygeprævalens hos patienter med KOL på 30-40% og hos kontrolgruppen på 23%.⁹

Blandt kvinderne med KOL var der 21%, der indløste en recept på rygestopmedicin, mens det samme kun gjorde sig gældende for 16% af mændene. Yderligere data inklusive underinddeling af de forskellige typer af rygestopmedicin kan findes i originalartiklen.⁸

Konklusion

Vi fandt, at kun 18% af patienter med KOL mellem 30 og 50 år indløste en recept på rygestopmedicin i løbet af perioden 2009-2015. Mandligt køn var en faktor, der reducerede sandsynligheden for at indløse en recept på rygestopmedicin. Der er plads til og behov for væsentlige forbedringer i den rygestopbehandling, der tilbydes patienter med KOL. En del af løsningen kunne være at gøre receptpligtig rygestopmedicin tilskudsberettiget.